AirPods 3 – bedre batteri og ingen ANC til billigere pris

Apples nye AirPods 3 henter funktioner og design fra AirPods Pro, men frister med en billigere pris. Her er pris og specifikationer på AirPods 3.

AirPods 3 – bedre batteri og ingen ANC til billigere pris

Apple netop afviklede Unleashed-event bød på et par nye AirPods og MacBook Pro med endnu mere power. AirPods 3 er de almindelige AirPods og AirPods Pro blendet sammen til en interessant øretelefoner med bedre lyd, batteritid og flere funktioner til en billigere pris. Her er hvad du skal vide om AirPods 3, inklusiv pris og specifikationer.

Se også: Find billige AirPods

AirPods 3 – op til 30 timers batteritid

AirPods 3 minder mere om AirPods Pro end de originale AirPods. De nye hovedtelefoner byder nemlig på AirPods Pro-design, længere batteritid, in-ear detection, adaptiv equalizer, spatial audio og MagSafe.

Lad os starte med batteritiden, hvor AirPods 3 med det medfølgende etui lover op til 30 timers batteritid. På en fuld opladning holder AirPods 3 til seks timers lytning. Løber de tør for strøm, holder de efter fem minutter i etuiet igen en time. Opladning kan se med kabel eller MagSafe (eller almindelig Qi-oplader).

Den største forskel i forhold til AirPods Pro er manglen på ANC (aktiv støjreduktion) – hvilket er en ret stor forskel. Men har du ikke brug for ANC, så er det en oplagt mulighed at spare lidt penge på og stadig få mange af de samme gode funktioner.

Airpods 3
Apple AirPods 3

Læs også: Nu er AirPods Pro meget billigere

Pris på AirPods 3

De nye AirPods 3 betyder ikke, at Apple tager de almindelig AirPods ud af sortiment. I stedet tilbyder Apple nu tre forskellige AirPods; AirPods, AirPods 3 og AirPods Pro – og selvfølgelig også AirPods Max. AirPods 3 lander med en pris på 1.549 kroner mellem AirPods og AirPods Pro. AirPods 2. gen koster 1.129 kroner og AirPods Pro 2.199 kroner.

Specifikationer på AirPods 3

  • Spatial audio (rumlig lyd)
  • Adaptiv EQ
  • To stråledannende mikrofoner
  • Tryksensor
  • H1-hovedtelefonchip
  • Sved- og vandafvisende (IPX4)
  • 4,28 gram per hovedtelefon
  • 37,91 gram for etui
  • Virker med MagSafe-oplader, Qi-opladere og Lightning-stik
  • Op til 6 timers afspilningstid på en enkelt opladning (op til 5 timer med rumlig lyd slået til)
  • Op til 4 timers taletid på en enkelt opladning
  • Op til 30 timers afspilningstid
  • Bluetooth 5.0

Se også: Test af hovedtelefoner

Temaet er ikke slut

Efterfølgende fulgte redaktionen op på temaet. Steen Jørgensen har bragt sagen videre. 15/10/2021 blev fortællingen ført videre med en artikel omkring emnet iOS 15.1 med SharePlay ventes klar den 25. oktober – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også de seneste nyheder om temaet her.