Apple kan have afsløret planerne for mixed reality-headset
Der er helt sikkert mange spændende produkter på vej fra Apples side de kommende måneder og år, men det produkt, der nok har flest spændte kommende kunder, er Apples eget mixed reality-headset. I noget nær en evighed har Apple udtryk sin interesse for augmented reality, men dette bliver første gang, den interesse munder ud i et egentligt hardwareprodukt.
realityOS viser Apples VR / AR-planer
Nu er det hele indtil videre stadig kun rygter, for Apple har egentlig aldrig bekræftet noget, men måske er de kommet til at gøre netop det.
Ifølge et tweet fra udvikler Steve Troughton-Smith er der henvisninger til noget kaldet realityOS i både open source-kode sendt ud til GitHub og i logs uploadet til App Store.
Det er uklart, hvad realityOS kan henvise til, men med tanke på Apples store interesse i AR og mixed reality kan man jo gætte sig lidt frem.
Apple er også kendt for at udvikle specifikke platforme til sine produkter som iOS, iPadOS, macOS, watchOS og tvOS, for at nævne et par. Et realityOS lyder derfor ganske sandsynligt.
Se også: Test af VR headset
Mixed reality headset i 2022
Visse rygter hævder, at Apple allerede i år vil præsentere sine planer for et mixed reality headset. Der går rygter om, at headsettet får navnet View.
Når det sker, får vi selvfølgelig meget mere information, men indtil da kan det være en god idé at tage alle oplysninger med et gran salt. Sammenlign priser på VR hedadset her.