Apple lancerer ny HomePod med overraskende funktion

Apple har lanceret 2. generation af deres smarte højtaler HomePod med forbedret lyd. Det mest interessante ved den lille højtaler er dog en ny funktion.

Ud af det blå har Apple løftet sløret for en spritny HomePod, der både byder på forbedret lyd, ydeevne og nye funktioner. Den nye HomePod 2. generation kommer med Apples lydgenkendelsesfunktion, der lyder overraskende smart.

Se også: Test af smarte højtalere

Den nye HomePod fra Apple har et meget genkendeligt design. Det ligner til forveksling den første store HomePod, der blev udgik i marts 2021, med en baggrundsbelyst touch-overflade og et ydre af stof.

Den er udstyret med en fire tommer woofer, fem diskanthøjttalere, fire mikrofoner, en Apple S7-chip, en U1-chip til Ultra Wideband-funktioner samt understøttelse af Spatial Audio med Dolby Atmos. Højttaleren er selvfølgelig også udstyret med Apple digitale assistent, Siri samt den nye smart home-standard Matter.

Apple beskriver selv den nye HomePod som “en kraftfuld smart højttaler, der leverer akustik på næste niveau i et smukt, ikonisk design.”

To HomePods af 2. generation kan parres til stereolyd, men det kan en HomePod af anden generation og en HomePod af første generation ikke.

Den nye HomePod 2. gen kan genkende lyde fra fx røgalarmer og advare dig.

Med nye sensorer og lydgenkendelse

En ny sensor i HomePod kan måle temperatur og luftfugtighed i indendørs miljøer. På den måde kan HomePod automatisk udløse visse funktioner, for eksempel at tænde for klimaanlægget eller lukke persiennerne, når et forudindstillet temperaturmål er nået.

HomePod 2. gen kommer også med Apples lydgenkendelsesfunktion, så højttaleren kan lytte efter røg- og kuliltealarmer og sende en meddelelse direkte til brugerens iPhone, hvis en lyd identificeres.

Dansk pris på HomePod 2. generation

HomePod 2. generation vil først blive tilgængelig fra 2. februar, men kommer senere til Danmark. Apple har endnu ikke løftet sløret for, hvornår den nye HomePod kommer her til landet. HomePod 2. gen skulle herhjemme koste 2.599 kroner.

Se også: Nyheder om udstyr til smart home