DJI løfter sløret for Air 2S – se dansk pris

DJI Air 2S drone skyder 20 megapixel fotos, optager video i op til 5,4K og 4K ved 60 fps. Billig er den ikke - se dansk pris på DJI Air 2S.

DJI løfter sløret for Air 2S – se dansk pris

For de droneintresserede er der nyt fra DJI. De har netop annonceret en ny model, Air 2S. Der er ikke tale om en drone i de mindre klasser, men den er heller ikke blandt de største. Derfor er den helt perfekt, hvis man er ude efter noget i mellemklassen, der stadig er til at have med sig ud på eventyr.

Læs også: Test af gadgets og tilbehør

Dronen kommer med indbygget kamera med en 1-tommer sensor på 20 megapixel, der kan optage 5,4K-video med 30 fps, 4K-video med 60 fps, har 4x digital zoom og kan optage i tre farveprofiler – normal, D-Log og HLG, alt efter hvad man ønsker. Vægten ligger på 595 gram, så den er en smule tungere end forgængeren, der vejede 570 gram.

Læs også: 2040 Polestar motorcykel har LiDAR system og drone

Det er dog ikke sikkert, det er noget, man kommer til at bemærke. Det betyder dog, at flyvetiden er en smule kortere, 31 minutter, i modsætning til de 33 minutter forgængeren kunne holde sig i luften. Det er selvfølgelig et minus, men spørgsmålet er, om det betyder noget i praksis.

Prisen ligger på omkring 7.899 kroner, men man kan også købe en pakkeløsning med tre ekstra batteri, opladningsdock, ND-filtre og en taske for 1299 dollars. Vil man læse mere om dronen, kan man gå ind på DJI’s hjemmeside.

Læs også: 5G kan forstyrre instumenter i fly, helikoptere, droner og missiler