Google køber hemmelig smartwatch teknologi af Fossil
Tilbage i 2014 lancerede Google Android Wear, et operativsystem til smartwatches, hvorefter en række producenter kom på banen med deres bud på et smartur. Men det blev aldrig helt den succes Google havde håbet på.
I marts måned, sidste år, skiftede Android Wear navn til Wear OS, hvor mange håbede på et smartur fra Google selv. I august måned fik Wear OS en stor opdatering, lige inden Google gjorde klar til en stor præsententation, men der fulgte desværre ikke et Pixel smartur med Pixel-telefonerne.
Siden da har Google været utroligt stille omkring smartwatches, mens Apple havde stor succes med deres Watch. Men Google har åbenbart ikke helt opgivet smartwatches, for nu bruger de 40 millioners dollars på hemmelig teknologi fra Fossil.
Læs også: Huawei Watch GT smartwatch lanceres måske på tirsdag
Nyt håb for WearOS
Hvad det er Google har brugt de 40 millioners dollars på er, indtil videre, hemmeligt. Aftalen med Fossil går på, at Google får den omtalte teknologi, samt medarbejderne i Fossils afdeling, som udviklede på netop denne. Fossil er en af Googles mest loyale partnere, der udvikler hardware til WearOS.
Det er sandsynligt at Fossil har arbejdet på en ny sundhedsrelateret teknologi, hvilket de længe har manglet i deres smarture. Fossil er bedst kendt for deres hybrid ure, og muligvis kan den nye teknologi bringe pulsmåler, GPS og andet sundshedsrelateret til hybrid ure. Fossil opkøbte i 2015 virksomheden Misfit, for hele 260 millioner dollars, med formålet at integrere Misfits teknologi i deres egne smarture. Dette er muligvis relateret til den teknologi, som Google nu får fingre i med deres opkøb.
“The addition of Fossil Group’s technology and team to Google demonstrates our commitment to the wearables industry by enabling a diverse portfolio of smartwatches and supporting the ever-evolving needs of the vitality-seeking, on-the-go consumer.”
siger Stacey Burr, produktchef for Googles WearOS platform. Det bekræfter at Google stadig ser en fremtid i wearables. Om det bliver i form af et smartwatch, et hybrid ur eller noget helt andet er uvidst.
Vi kan dog ikke lade være med at drømme om et Pixel hybrid ur. Hvad med jer?
Læs også: Fremtidens Apple Watch kan måske måle dit blodsukker
Seneste nyt i sagen
Redaktionen har fulgt udviklingen og her er fortsættelsen på historien. mobilsiden gik videre med sagen. 29/8/2018 havde redaktionen fokus på nyheden; Skagen på vej med efterfølger til deres Falster-smartwatch – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..