Google Play gør klar til Wear OS 3.0 med opdateret brugerflade

Google begynder så småt at gøre klar til en Wear OS 3.0 lancering. Første tegn på det er et opdateret design og brugerflade i Google Play til Wear OS.

Google Play gør klar til Wear OS 3.0 med opdateret brugerflade

Det er snart er det tid til Googles Wear OS 3.0, hvor de har lovet en lang række forbedringer, som kunne blive ganske revolutionerende for Android-smartwatches. Google er i fuld gang med Wear OS 3.0, og det første tegn på det er  en opdatering af Google Play Butik til platformen.

Opdateringen byder på et helt nyt design, der skal passe sammen med æstetikken i det nye styresystem.

For eksempel vises alting i en pille-form, hvilket gør listen med apps mere kompakt, og den grå baggrundsfarve gør teksten lettere at læse. Også søge-knappen har fået sig et nyt udseende.

Se også: Teleselskaber med eSIM til Samsung Galaxy Watch

Selve opdateringen ruller ud til udvalgte brugere, så det tager nok en stund, inden den er at finde i alle Wear OS-ure.

Google Play Butik Wear OS
Google Play Butik til Wear OS får designopdatering.

Wear OS 3.0 vises snart frem

En opdatering af designet i Google Play er måske ikke årets største nyhed, men det er et tegn på, at Google er ved at gøre klar til en stor lancering. Og lanceringen kunne være ganske tæt på. Uden at der er sagt noget officielt endnu, så rygtes Samsung at afholde event for deres nye Galaxy Watch 4 smartwatches med Wear OS 3.0 samt nye foldbare telefoner den 11. august. Passer det, så er der omtrent kun en måned til, at vi får Googles og Samsungs store satsning at se.

Se også: Samsung viser snart nye Wear OS-smartwatches frem