Her er de 50 mest indflydelsesrige gadgets gennem tiden
De sidste mange årtier har budt på en syndflod af gadgets og grej – nogle mere brugbare end andre, og naturligvis har visse gadgets haft en helt speciel betydning for den teknologiske udvikling, som fortsat er i rivende udvikling.
Derfor har det anderkendte magasin, TIME, lavet en stor top 50-liste over de mest indflydelsesrige gadgets på samme måde, som magasinet har for vane at gøre det med personer.
I den nedenstående liste er derfor samlet de 50 gadgets, man simpelthen ikke har kunne leve uden, der enten har været fuldstændig nyskabende i sit felt (f.eks. Walkman) eller har taget en eksisterende idé og ført den videre til et nyt og endnu bedre produkt (f.eks. iPod).
Læs også: EISA Awards kårer årets bedste gadgets: Her er vinderne
På top 50-listen gemmer der sig ikke overraskende flere telefoner og smartphones, og 1. pladsen indtages sågar af en telefon fra et vist æble-firma. Hvis du ikke allerede har gættet hvilken, så tag et kig herunder:
50. Google Glass 49. Makerbot Replicator 48. Segway 47. Yamaha Clavinova Digital Piano 46. DJI Phantom 45. Raspberry Pi 44. Nest Thermostat 43. Osborne 1 42. Fitbit 41. Roku Netflix Player 40. Sony Discman D-50 39. Oculus Rift 38. Apple iBook 37. Motorola Dynatac 8000x 36. Palm Pilot 35. HP DeskJet 34. Nokia 3210 33. Jerrold Cable Box 32. Wii 31. Sony PlayStation 30. Toshiba DVD Player 29. TiVo 28. Amazon Kindle 27. Polaroid Camera 26. Commodore 64 25. Apple iPad 24. BlackBerry 6210 23. Phonemate 400 Answering Machine 22. TomTom GPS 21. IBM Thinkpad 700C 20. Motorola Droid 19. JVC VideoMovie Camcorder 18. Motorola Bravo Pager 17. IBM Selectric Typewriter 16. Nintendo Game Boy 15. Nintendo Entertainment System 14. US Robotics Sportster 56K Modem 13. Atari 2600 12. Philips N1500 VCR 11. Canon Pocketronic Calculator 10. Magic Wand 9. Apple iPod 8. Kodak Brownie Camera 7. Regency TR-1 Transistor Radio 6. Victrola Record Player 5. IBM Model 5150 4. Sony Walkman 3. Apple Macintosh 2. Sony Trinitron 1. Apple iPhone |
Valget er ifølge TIMEs techjournalister den mest indflydelsesrige gadget, da Apple i 2007 var først til for alvor at putte en lille computer ned i det lille skærmformat. Der fandtes allerede smartphones før iPhone, men de blegnede i forhold til iPhone, som revolutionerede smartphonen med sit helt unikke design med hele fronten dækket af en berøringsskærm, den høje brugervenlighed og de mange nye funktioner.
Ved lanceringen af iPhone 3G året efter i 2008 åbnede Apple op for sin App Store, som ifølge TIME er den primære årsag til, at iPhonen kan tilskrives den mest indflydelsesrige gadget nogensinde. Apple revolutionerede nemlig den måde, som brugere interagerer med sin telefon på gennem apps og kommunikerer med andre på.
Er du enig med TIMEs vurdering i, at iPhonen er tidens mest indflydelsesrige gadget, eller mener du, at et andet produkt burde toppe listen? Giv endelig dit bud i en kommentar.
Hvilken mobil er bedst i test? Se Top 20 bedst i test
Mere om sagen
Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 3/5/2016 gik redaktionen videre og publicerede artiklen Microsofts mest populære mobil er ikke længere fra 2013 – Den kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..