Huawei Watch D2: Blodtryksmåling om håndleddet
Huawei Watch D2 kommer med avanceret sundhedsovervågning om håndleddet med sin medicinske certificering og CE-mærkede blodtryks- og EKG-målefunktioner.
Præcis og kontinuerlig blodtryksmåling
Ved hjælp af Huawei TruSense-systemet kan Watch D2 måle blodtrykket døgnet rundt via en oppustelig luftpose i remmen. Målingerne kan foretages i forskellige positioner – stående, siddende eller liggende – og resultaterne vises direkte på uret.
Systemet muliggør også natlige målinger, hvilket gør det nemmere at opdage eventuelle udsving i blodtrykket.
Ud over blodtryksmåling tilbyder Huawei Watch D2 en række sundhedsfunktioner, herunder EKG-analyse, SpO2-måling, pulsovervågning, stressniveau-tracking og hudtemperaturmåling.
Uret kan også levere en komplet sundhedsrapport med blot et tryk, hvilket hjælper med at identificere potentielle sundhedsrisici tidligt.
Se også: De bedste smartwatch til Android-telefoner
Watch D2 – træning og batteri
Watch D2 har en 1,82-tommer stor skærm, mens den lette konstruktion og bløde remme bør give fin komfort. Brugerfladen er Huaweis eget HarmonyOS.
Uret har over 80 træningstilstande og daglig sporing af motion, kost, søvn, vægt og stress.
Med Always-On Display aktiveret holder uret i op til seks dage, mens det uden AOD kan nå op til ti dage på en enkelt opladning. Uret understøtter bluetooth-opkald, når det er parret med en mobil.
Se også: Samsung Galaxy Ring: Sundhedsfunktioner på fingeren
Pris og tilgængelighed
Huawei Watch D2 bliver klar til salg i Danmark i løbet af marts måned til en pris på 3.499 kroner. Se aktuelle priser på Watch D2 her.
Perspektivering
Watch D2 ligner et spændende smartwatch for dem, der går meget op i at følge kroppens tilstand. Er du usikker på, om uret er noget for dig, så kan du læse vores guide til de bedste smartwatch, hvor du helt sikkert kan finde det rette smartwatch for dig. I guiden finder du ure som Apple Watch Ultra 2, Google Pixel Watch 3 og Samsung Galaxy Watch Ultra.
Se også: