Logitech Zone True Wireless certificeret af Zoom, Microsoft og Google
Man tænker oftest på privat brug, når man tænker på høretelefoner og earbuds, men der er også et erhvervsmarked, som let bliver glemt lidt.
Logitech Zone True Wireless Earbuds
Hører man til dem, der ofte bruger høretelefoner på arbejdet, kan det være rart at vide, at Logitech for nylig har præsenteret et par helt TWS earbuds med navnet Zone True Wireless Earbuds. De lader til at være designet til netop erhvervskunder.
Man spørger måske sig selv, hvad der udmærker et headset rettet mod erhvervslivet. Med hensyn til funktionalitet bør der ikke være den store forskel, men ifølge Logitech er Zone-earbudene certificerede af Google, Microsoft og Zoom, så sidder man ofte i videokonferencer i et af de selskabers tjenester, kan det her være det rigtige valg.
Se også: Test af bedste over ear headset til erhverv
Aktiv støjreducering
De har ANC og har desuden en mikrofon, der har støjreducering, så det er lettere for de andre i videosamtalen at høre, hvad man siger uden en masse baggrundsstøj.
De er også lidt mere diskrete i udseendet, så man ikke lægger mærke til dem. De har dog stadig et stilrent look.
Se også: Priser på headset
Høj pris på Zone Tune
Desværre kommer de også med en ret saftig prislap. Hele 2.499 kroner må man punge ud, men synes man om Logitechs produkter og kan drage nytte af Zones funktioner, kan de være det helt rigtige valg.
Så er det bare at holde øje med dem, når de kommer på markedet til efteråret.
Se også: Nyheder om headset