Sennheiser CX Plus TWS: ANC og god batteritid

Sennheiser CX Plus TWS har rigtig fin batteritid på 8 timer på en opladning og har ANC - prisen virker til at være ganske rimelig.

Sennheiser CX Plus TWS: ANC og god batteritid

Er man på jagt efter et par TWS earbuds med ANC, så kan Sennheiser have et helt nyt produkt på markedet til dig, nemlig CX Plus True Wireless.

Sennheiser CX Plus True Wireless

De er en del af selskabets CX-serie og et billigere alternativ til Momentum True Wireless 2. Momentum True Wireless 2 blev lanceret i 2020 og kostede over 2.000 kroner.

Til sammenligning kommer prisen på CX Plus True Wireless til at koste cirka 1.200 kroner, så det er jo noget af en prisforskel, hvis man ikke har brug for alle de superfancy funktioner, som den dyrere model har.

Se også: Priser på headset

Gode lydfunktioner

Når det gælder specifikationer og funktioner, har CX Plus active noise-cancellation (ANC), hvilket er en opgradering i forhold til visse af de tidligere modeller, der kun har haft passiv støjreducering.

De har også ambient sound mode og benytter Sennheisers TrueREsponse transducer, der efter sigende skal give ”audiofil teknologi” til hverdags-earbuds, hvis man skal tro selskabet selv.

Se også: Test af de bedste helt trådløse headset

8 timer på en opladning

CX Plus byder også på otte timers batteritid på en opladning, og opladningsetuiet giver yderligere to opladninger, så man når op på totalt 24 timer.

Sennheiser sender CX Plus på hylderne 28. september, og man kan vælge mellem sort eller hvid.

Se også: Nyheder om headset