Sig farvel til Googles AR-briller

Google har længe forsøgt at holde liv i deres VR-briller, men nu ser det ud til, at de helt har opgivet dem.

Sig farvel til Googles AR-briller

Ifølge de seneste rygter har Google sløjfet de AR-briller, de ellers har udviklet på i flere år.

I stedet vil selskabet fokusere på udviklingen af en softwareplatform til den selv samme teknologi, men til tredjeparts hardware.

Se også: Bedste VR-briller

Google Iris sløfes

Ifølge The Insider er projektet kendt som Google Iris nu havnet i skraldespanden, efter at Google endnu en gang har droppet et produkt i kategorien smarte briller.

Det samme skete med Google Glass, som Google droppede som forbrugerprodukt tilbage i 2015. Tidligere i år droppede de derefter en erhvervsvariant af samme produkt.

Sløjfningen af Iris-projektet blev foranlediget af fyringer og interne omfordelinger samt den nylige afsked med Googles chef for AR og VR, Clay Bavor.

Se også: Hvad kan man med VR-briller?

Skulle have været rival til Apple Vision Pro

I begyndelsen af 2022 hørte vi via The Verge flere detaljer om Google Iris samt at Google arbejdede på et par AR-produkter. Der skulle være tale om en enhed i stil med et par skibriller.

The Insider mente, at produktet skulle fungere som rival til Apples nyligt præsenterede Vision Pro.

Google lader dog nu til at have skiftet fokus på udviklingen af AR-software med håbet om, at deres platform bruges i andre headset i takt med at segmentet bliver mere og mere udbredt og populært.