Sonys nye LinkBuds S har naturlig lyd og høj komfort

Sony LinkBuds S er verdens letteste trådløse høretelefoner af sin slags, som effektivt og naturligt lukker omverdenen ind og holder den ude.

Sonys nye LinkBuds S har naturlig lyd og høj komfort

Sony har i dag lanceret de nye LinkBuds S, der er deres andet produkt i den nye serie af trådløse hovedtelefoner. De nye LinkBuds S byder på high-end lydkvalitet, førende støjreduktion, naturlig ambient lyd og ikke mindst en høj komfort. Se også den danske pris på de nye Sony LinkBuds S.

Se også: Test af høretelefoner

Verdens mindste og letteste

Ifølge Sony er de nye LinkBuds S verdens mindste og letteste høretelefoner af deres slags. Altså trådløse in-ear høretelefoner, der byder på aktiv støjreduktion og lyd i høj opløsning. Vægten er helt nede på 4,8 gram per hovedtelefon, som sammen med en form, der med et ergonomisk design, byder på ekstrem høj komfort til en hel dags brug.

Få fred eller vær til stede

Linkbuds S kommer med Sonys brancheførende noise cancelling-teknologi, der i kombination med deres innovative omgivende lydkoncept, giver nogle unikke muligheder. Et eksempel Sony giver er, at man kan gå ind på en kaffebar og bestille, mens man kan høre alt, hvad der sker omkring, hvorefter man kan sætte sig, læne sig tilbage og nyde  yndlingsunderholdningen helt uden forstyrrelser.

Sony LinkBuds S er komfortable nok til en hel dags brug.

Klar opkaldslyd og musik i høj kvalitet

LinkBuds S kommer nemlig med Sonys Precise Voice Pickup-teknologi, der præcist styrer mikrofonerne på begge ørepropper ved brug af mesh-struktur omkring mikrofonerne.

Det er ikke kun god opkaldslyd LinkBuds S byder på – her har også været fokus på den gode lyd, når den står på musik eller anden underholdning. En ny 55 millimeter driverenhed er der blevet plads til i den lille skal, der giver de små hovedtelefoner et slagkraftigt præg med en kraftfuld bas og forbløffende klar vokal. Sonys Integrated Processor V1 giver optimal støjreduktion og forbedrer lydkvaliteten samt reducerer forvrængning. De nye høretelefoner understøtter også LDAC og DSEE Extreme.

Se også: De bedste in-ear høretelefoner

Sony LinkBuds S: Pris og tilgængelighed

Sony LinkBuds S har fået en vejledende pris på 1.500 kroner. De vil være klar til salg i slutningen af maj og vil kunne købes i farverne hvid, sort og ecru.

Se også: De bedste over-ear høretelefoner med ANC