Sony WF-C500 – billigt helt trådløst headset

Sony WF-C500 er et rigtig billigt ægte trådløst headset med lang batteritid - og lyden loves at være god. Se funktioner og pris.

Sony WF-C500 – billigt helt trådløst headset

Sony WF-C500 er ikke et headset, der gør meget for at skille sig ud på designet, men til gengæld er batteritiden og prisen god.

Sony WF-C500 – funktioner og pris

Headsettet beskrives som kompakt og let med en ergonomisk overflade, der gør, at de sidder tæt og sikkert i øret.

Vandafvisende

Designmæssigt og materialemæssigt er headsettet bygget, så hverken vandstænk eller sved kan sive ind i enheden. Det er IPX4 vandafvisende klassificeret. En tur under vand skal de dog helst ikke, for det kan de nok ikke klare.

Hovedtelefonerne kommer med betjeningsknapper, så du kan afspille, pause, skifte sang eller justere lydstyrken. Knapperne gør det desuden også nemt at få adgang til din foretrukne stemmeassistent, Google Assistant eller Siri til håndfri opkald.

Se også: Test af headset

Lyd i høj kvalitet

Takket være DSEE (Digital Sound Enhancement Engine) loves headsettet at levere “stor lyd i høj kvalitet” og det lige meget om du lytter til elektronisk pop eller rap med en dyb bas.

Man kan tilpasse lyden ved at benytte equalizer-funktionen i Sonys Headphones Connect-app.

Hvis du ønsker, at musikken fortsætter, mens du fører en samtale, skal du blot fjerne den ene øreprop, og så kan du føre en samtale som normalt.

WF-C500s Bluetooth-chip overfører lyden til begge ører samtidig og har desuden et optimeret antennedesign, som sikrer en fantastisk lyd, i følge Sony selv. Sony fortæller også, at de har en lav lydforsinkelse, så de egner sig godt til når man også ser film og serier.

Se også: Priser på headset

10 timers batteritid på en opladning

WF-C500 kommer desuden med et cylinderformet opladningsetui. Man får i alt 20 timers batteri på farten. En opladning af headsettet giver 10 timers batteritid og derudover får man yderligere 20 timers batteri, hvis æsken er ladet helt op.

10 minutters opladning giver 1 times afspilning.

Pris og tilgængelighed

Sony WF-C500 bliver tilgængelig fra oktober til en vejledende udsalgspris på 600 kroner. De kommer i farverne sort, hvid, mint og peach.

Se også: Nyheder om headset

 

Seneste tilføjelse til sagen

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 20/9/2021 fortsatte vi fortællingen med et indlæg omkring Marshall Minor III og Motif ANC: Et billigt headset og et med ANCKlik her for artiklen.. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Headset finder du her. .