VR- og AR-produkter står over for gennembrud

Salget af AR- og VR-headset vokser 30 procent i 2022, men er hæmmet af verdenssituationen - det helt store gennembrud står dog for døren.

VR- og AR-produkter står over for gennembrud

Ifølge CCS Insight står det langsigtede potentiale for AR og VR-enheder stærkt, trods den økonomiske usikkerhed på verdensplan. Investeringer i såkaldt immersivt indhold og metaverset på tværs af teknologiindustrien vil få gang i udbredelsen, lyder det.

30 procent flere solgte AR- og VR-enheder i 2022

I en rapport regner CCS med, at der bliver solgt 14,3 millioner AR og VR-enheder i løbet af 2022, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til 2021. VR-headsets er den dominerende enhed, der skal stå for 93 procent af de solgte enheder og med Meta Platforms Meta Quest 2 i spidsen.

CCS mener dog også, at lanceringen af en række nye smarte briller kommer til at fungere som en kickstart af AR-segmentet på forbrugerniveau. De regner med, at salget af AR-enheder stiger med 100 procent i 2022 og 300 procent i 2023.

Find de bedste VR headset her.

Går ikke så hurtigt som ventet

Trods det optimistiske fremtidsbillede mener senioranalytiker hos CCS, James Manning Smith, at udbredelsen af VR og AR-enheder hidtil er mindre end forventet i 2022 på grund af makroøkonomisk pres.

Men selv med den pressede økonomi for mange forbrugere, mener CCS, at de forbrugere, der har været tidligt på bolden, og entusiaster kommer til at bane vejen for teknologiens succes.

Den stigning i hjemmearbejde, der er en følge af coronapandemien, har også gjort, at erhvervslivet i højere grad har satset på VR/AR-teknologien. Det forventes, at der bliver solgt 2,6 millioner headsets til erhvervslivet i 2022.

Ser man længere frem, spår CCS et salg på 87,7 millioner enheder i 2026, primært VR-headsets. “Selv om markedets størrelse vil være beskedent i de næste par år, vil de tidlige brugere bane vejen for en bredere udbredelse og anvendelse,” tilføjer Smith.

Se også: Test af VR headset