VLC får Chromecast-mulighed
Langt de fleste kender til VLC, som er den foretrukne videoafspiller på millioner af enheder rundt om i verden, og nu får den alsidige afspiller endnu flere muligheder. Der bliver nemlig arbejdet på muligheden for at caste til Chromecast.
VideoLan-udvikleren Felix Paul Kühne har fortalt, at der bliver arbejdet på Chromecast-muligheden for versionerne af VLC til iOS, Windows, Linux, Mac og Android.
Læs også: Chromecast får Viaplay
Android-versionen af VLC er endnu stadig i beta-fasen, og derfor er det også ventet, at muligheden for at sende videoer til Chromecast fra Android via VLC først vil komme på et tidspunkt, efter den er kommet til iOS.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed