Hvordan optager man telefonsamtaler med en Android-telefon?

Ønsker du at optage mobilsamtaler på din Android-mobil, så skal du ud i et par mindre krumspring, men det er muligt. Se her, hvordan du optager mobilsamtaler.

Hvordan optager man telefonsamtaler med en Android-telefon?

Der er en række legitime grunde til, at du ønsker at optage et telefonopkald. Når du for eksempel taler med en læge om prøveresultater, vil du måske gerne sikre dig, at du har fået alle oplysninger rigtigt med. Eller hvis du interviewer en person til en artikel eller til en stilling, vil du måske gerne kunne sikre dig, at du husker samtalen korrekt.

Desværre er det dog blevet næsten umuligt at optage en telefonsamtale. Hemmelig aflytning eller optagelse af samtaler mellem andre er forbudt efter straffelovens § 263. Det betyder, at man kun må optage samtaler, som man selv deltager i, eller hvor man har fået samtykke fra mindst en af deltagerne i den samtale, der optages. Sådan er det i mange lande verden over.

Det har fået Google til at indføre restriktioner, så 3. partsapps ikke kan benyttes til at optage samtaler med.

Se også: Telefoner med bedst lyd til samtaler

Brug en optage-app på en anden telefon

Hvis du er et sted, hvor du er tryg ved at bruge din højttalertelefon, og du har en anden enhed med en optage-app, kan du bruge den til at optage opkaldet. (Og nej, din telefons indbyggede optage-app virker ikke, selv om du har opkaldet på højtalertelefonen).

Har du en ældre telefon liggende, kan du bruge den som optager. Du kan bruge Androids Recorder-app eller en tredjeparts-app. Flere af dem kan også give dig automatisk genererede transskriptioner, men ofte er det nogle noget halsbrækkende tekster uden hverken hoved eller hale.

Se også: Billig telefoni til virksomheder

Andre enheder til at optage mobilsamtaler med

Du kan også vælge at benytte en enhed som Voicebird. Voicebird forbindes til din mobil og headset og kan så optage og gemme samtaler på enheden. Det lader dog til, at man kun kan koble Voicebird-enheden sammen med mobil og headset via jackstik – bluetooth er ikke tilgængeligt.

Voicebird koster fra cirka 700 kroner.

RecorderGear PR200 er derimod en anden optage enhed, der kan kobles til en mobil via bluetooth og optage samtaler med. I det øjeblik, du laver et udgående opkald eller der kommer et indgående opkald, vil Spy Mobile Recorder automatisk optage samtalen.

RecorderGear PR200 koster 895 kroner.

Se også: De bedste telefoner på markedet

Brug en konference-app

Lige siden COVID-19-pandemien huserede verden over, er konference-apps som Zoom og Microsoft Teams blevet langt mere velkendte og anerkendte som metode til at kommunikere på særligt mellem virksomheder.

Mange af disse tjenester giver dig mulighed for at optage samtaler, man fører over dem.

Se også: De bedste apps til videomøder

Google Voice til at optage samtaler med

I USA kan man benytte Google Voice til opkald og den har mulighed for at kunne optage indgående opkald, men den tjeneste er ikke tilgængelig i Danmark.

Vi nævner det her, for vi er blevet spurgt nogle gange, om det virker i Danmark – det gør det altså ikke, ikke endnu.