Sådan kan du få billigere streamingtjenester

Har du både et mobilabonnement og abonnerer på streamingtjenester, så kan der spares penge ved at slå det sammen.

Sådan kan du få billigere streamingtjenester

De fleste af os render rundt med en smartphone i lommen og abonnerer samtidig på én eller flere streamingtjenester. Der er stor konkurrence blandt teleselskaber på mobilabonnementerne, hvor man som mobilbruger i Danmark generelt får meget for få penge. Men streamingtjenesterne, udover at blive flere, bliver mere og mere populære og ikke mindst dyrere. 

Læs også: De 3 bedste abonnementer på Danmarks 3 mobilnetværk

Streamingtjenester, der streamer film og serier og musik og podcasts, er de to mest populære af slagsen herhjemme, og de koster normalt minimum 99 kroner om måneden – medmindre man slår dem sammen med mobilabonnementet. Det bliver hurtigt til mange penge på et år, når man skal have en, to, tre eller flere tjenester. En afstemning foretaget på Mobilsiden.dk i marts viste at 53 procent havde 2, 3 og hele 4 streamingtjenester og kun 8 procent havde ingen streamingtjeneste.

Dog er der en ganske simpel måde at spare lidt på: Slå mobilabonnementet og streamingtjenesterne sammen, og gør man dette, så bliver 99 kroner per tjeneste per måned hurtigt til 79 kroner. Rigtig mange teleselskaber tilbyder netop denne mulighed, med hver deres forskellige tjenester og tilbud. 

Herunder fremhæver vi nogle af de bedste mobilabonnementer, der inkluderer én eller flere streamingtjenester.

Læs også: De bedste enheder til streaming af film og serier

De bedste mobilabonnementer med streamingtjenester

1. Telmore

Mobilabonnement: Fri tale med 40 GB data, fri sms/mms, 14 GB EU-roaming
Streamingtjenester inkluderet: HBO Nordic og ViaPlay (normalpris 198 kroner)
Pris: 229 kroner om måneden (første måned koster 129 kroner). Se aktuelle tilbud fra Telmore.

2. CBB Mobil

Mobilabonnement: Fri tale med 50 GB data, fri sms/mms, 10 GB EU-roaming
Streamingtjenester inkluderet: Tidal musik
Pris: 159 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud fra CBB Mobil.

3. Telia

Mobilabonnement: Fri tale og fri data, fri sms/mms, 16 GB EU-roaming
Streamingtjenester inkluderet: Spotify Premium og HBO Nordic (normalpris 198 kroner)
Pris: 407 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud fra Telia.

4. Teleselskabet 3

Mobilabonnement: Fri tale med 10 GB data, fri sms/mms, 10 GB EU-roaming
Streamingtjenester inkluderet: TV 2 Play Favorit + Sport (normalpris 179 kroner)
Pris: 309 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud fra teleselskabet 3.

5. Yousee

Mobilabonnement: Fri tale med 10 GB data, fri sms/mms, 10 GB EU-roaming
Streamingtjenester inkluderet: Yousee Musik
Pris: 169 kroner om måneden. Se aktuelle tilbud fra Yousee.

Husk at tænke over dit behov og tjekke priserne

Ovenstående er nogle af de mest oplagte bud på mobilabonnementer med streamingtjenester inkluderet. Inden man kaster sig ud i et nyt abonnement, så husk at tænke over dit reelle behov, både med hensyn til mobilabonnementet og hvilke tjenester der er nødvendige. Vil du bare gerne have Spotify Premium, så kan det nok bedre betale sig med det billigste mobilabonnement, kombineret med et sideløbende Spotify-abonnement. I andre tilfælde vil fx Telmores abonnement med HBO Nordic og ViaPlay til 229 kroner være ideelt. Så regn selv på priserne, på netop det behov du har, og se om ikke ovenstående tilbud er fordelagtige.

Læs også: Sådan vælger du det bedste mobilabonnement

Kom gerne med forslag til abonnementer med inkluderet streaming i kommentarfeltet – måske kan det inspirere nogle.