Billige priser på tre af de bedste smartwatches
For nogle år siden så fremtiden svær ud for smartwatches, som nu efterhånden har fundet deres plads på markedet. Det er der flere grunde til. Urene er blevet meget pænere at se på, de har fået bedre software, batteritid og så har de fået nogle gode funktioner, og alt dette gør, at de bedre giver mening at gå rundt med. Nu er de også faldet i pris, så her er vores bud på de bedste smartwatches til fornuftige penge.
Der er flere producenter af smartwatches og vi har herunder fundet tre fra producenterne Apple, Huawei og Samsung. De tre laver nogle af de allerbedste smartwatches på markedet og så har de alle fokus på sundhed. Det vil sige, at de kan måle din puls, hjælpe til med en rolig vejrtrækning, tælle skridt, måle din søvn og så er de selvfølgelig nogle kapable træningsmålere, med alt hvad dette indebærer.
Urene viser selvfølgelig også notifikationer fra telefonen og lader dig besvare opkald, uden du skal række ud efter mobilen.
De kommer med hver deres styresystem og brugerflade: Apple bruger deres watchOS, Huawei deres LiteOS og Samsung deres Tizen OS. Dertil kan man hente apps, hvor man kan følge med i alt hvad uret tilbyder.
Læs også: Nyheder om wearables og smartwatch
Huawei Watch GT2
Huaweis Watch GT 2 er et pænt smartwatch med en fantastisk batteritid. Uret har alt hvad et sundheds- og træningsorienteret smartwatch skal have. Det måler din søvnkvalitet, holder dig aktiv og måler med GPS dine træningspas. Huaweis brugerflade er uhyre simpel og appen dertil er meget brugervenlig. Her kan man ikke besvare beskeder, men man kan tage opkald på uret. Det er 5 ATM vandresistent og har op til to ugers batteritid. Huawei Watch GT 2 virker med både Android og iPhone og er uden tvivl et af de bedste smartwatches på markedet.
Pris på Huawei Watch GT 2: Huawei Watch GT 2 blev lanceret med en vejledende pris på 1.999 kroner, men kan nu findes til omkring 1.300 kroner. Er man til det mere sporty udseende, så kan man også vælge det ellers identiske Huawei Watch GT2e til under 1.200 kroner.
Samsung Galaxy Watch Active2
Samsungs Galaxy Watch Active2 er et af de bedste smartwatches på markedet, og det kommer med et bredt udvalg af funktioner. Designet er mere sporty end Huaweis ur, men byggekvaliteten er helt i top. Det kommer med en flot AMOLED-skærm, hvor man altid tydeligt kan de hvad der står på skærmen. På uret ligger Samsungs One UI-brugerflade, som man kender fra Samsungs mobiler. Her er der et vælg af funktioner, hvor man fx kan svare på beskeder, og op til tre dages batteritid. Har man glemt at starte træningspasset på uret, så starter det helt automatisk. Det understøtter desuden trådløs opladning og kommer med en appbutik.
Samsung Galaxy Watch Active2 kommer i to størrelser: 40 og 44 millimeter. Uret virker med både Android og iPhone.
Test af Samsung Galaxy Watch Active2
Pris på Samsung Galaxy Watch Active2: Watch Active2 fik en vejledende pris på 3.599 kroner for 40 mm og 3.799 kroner for 44 mm. Nu er priserne nede i henholdsvis 1.700 kroner og 1.800 kroner.
Apple Watch Series 3
Apples smartwatch, meget simpelt kaldet Watch, var med til at drive smarturet frem og gøre det relevant for forbrugerne. Modsat de to andre, så virker det udelukkende med iPhones, men er på trods af dette en fremragende ur. Her er der igen fokus på sundhed og træning, hvor uret hjælper med blandt andet vejrtrækning, skridt og måler dine træningspas med den indbyggede GPS. Med Apples watchOS er der masser af funktioner, som man kan nyde godt af. Her kan man besvare opkald, se og besvare notifikationer, hente apps i den indbyggede appbutik. Modsat de to andre, så er dette ur firkantet, men er samtidig det mindste af dem.
Apple Watch kommer i to størrelser: 38 og 42 millimeter.
Pris på Apple Watch Series 3: Apple Watch Series 3 kom med en vejledende pris på 2.799 kroner for 38 millimeter og 3.099 kroner for 42 millimeter. Nu er priserne nede i henholdsvis 1.650 kroner og lige under 2.000 kroner.
Smartwatches med eSIM
Normalt er et smartwatch en forlængelse af din mobiltelefon, men de nyeste af slagsen af fungerer helt uden en mobil. Nogle modeller understøtter nemlig et eSIM-simkort, hvilket giver uret dets egen mobilnummer. Her på kan der modtages opkald, beskeder og hvad en mobiltelefonen normalt håndtere, helt uden at have mobilen forbundet. Det betyder man kan løbe en tur, tage en tur på picnic eller noget helt andet, uden man behøver slæbe mobiltelefonen med. Her kan du få et overblik over hvilke mobiler og smartwatch, som understøtter eSIM.
Se også: Sådan får du eSIM til dit smartwatch