Sony Ericsson Xperia X10 – stortest – del 1

Testen af Sony Ericssons flagskib og helt store satsning Xperia X10 er i fuld gang på redaktionen.

Xperia X10 er landet på mit bord, blandet andet fordi jeg ikke tidligere har stiftet bekendtskab med styresystemet Android, og derfor ikke har en forudindtaget mening om, hvordan en Android telefon burde se ud eller fungere.

Så jeg begynder mit forhold til Xperia X10 med et åbent sind, og jeg glæder mig til at opleve styresystemet, som alle taler om.

Design

Ved første øjekast er X10 en noget stor telefon.

Men fordi den er så slim i designet, ligger godt i hånden, og generelt er lækkert udført, så virker telefonen hverken klodset eller for stor at rende rundt med.

Min version er den sorte, som jeg især synes har et ret flot bagdæksel i et flot og eksklusivt mat look.

Men den hvide version, der har blankt bagdæksel, er efter min mening flottere, og ser lidt mere luksuriøs ud. Men det er jo en smagssag.

Med i kassen følger et 16 GB hukommelseskort (MicroSD), in-ear walkman-headset og et microUSB-kabel til opladning og filoverførsel.

Opsætningsprocessen er lidt bøvlet

Når telefonen første gang tændes, kommer der ikke automatisk en opsætningsguide frem.

Der kommer godt nok en velkomst-menu frem, men man skal selv finde de forskellige punkter frem, og finde ind til at angive Gmail, Facebook m.m.

Der findes ikke en decideret Set up wizard, som man kender det fra andre Android-mobiler. 

Det virker ikke intuitivt på en Android-begynder, og det er endnu ikke lykkes mig at opsætte min private emailkonto, der ikke er en Google-konto.

Det kan dog siges, at min Gmail og Google kalender er med det samme synkroniseret, og det samme er alle mine kontakter, der ligger i Google kalenderen.

For mig er det også vigtigt, at jeg kan gøre min telefon personlig, selv bestemme baggrundsskærm og tilpasse widgets og genveje. Sidstnævnte er der ikke så meget ballade med, det fungerer egentlig nemt.

Men udseendesmæssigt er X10 ikke nem at tilpasse. Jeg ændrer mit baggrunds-billede på forsiden, men designet i Sony Ericssons TimeScape og MediaScape forbliver den blå standardfarve, og det står ikke til at ændre. Det er en lille, men irriterende detalje.

En anden detalje men en lækker en af slagsen er, at når jeg en gang har koblet telefonen til et trådløst netværk, finder den selv – hurtigt og uden problemer – frem til dette netværk, når det er inde for rækkevidde. Det vil sige, at jeg allerede har fået sat den op til at være på Wi-fi hjemme hos mig selv, på jobbet og hos enkelte venner.

Touch-skærm spiller ikke max

Skærmen på Xperia X10 er på hele 4 tommer og berøringsfølsom.

Den låses op ved at køre fingeren fra bunden af skærmen op mod højre side – det passer perfekt med den vinkel tommeltotten kører, når man holder telefonen i højre hånd. Det virker intuitivt og fungerer godt med så stor en telefon.

Selvom skærmen er stor og flot at se på, lader den desværre en del tilbage at ønske. Den reagerer ikke altid, og tit skal der mere end et tryk til for at få gang i telefonen. Det bliver et dagligt irritationsmoment, og burde ikke være et problem med en telefon i denne klasse.

Et andet minus er, at man er nødt til at slå lysføleren fra i skærmen, for at få det optimale ud af telefonen. Ellers står den med en mat og flad lysindstilling.

Android Marked – genialt

Dette er som sagt min første Android-mobil, så Android marked er fagre nye verden for mig.

Jeg er dog allerede ret imponeret over, hvor velintegreret Marked er, og hvor hurtigt programmerne lander på min telefon.

I forhold til, at det som nævnt betyder meget for mig at kunne personlighedstilpasse min telefon, trækker det klart op, at det er nemt at hente ringetoner, baggrunde og daglige tegneserier nemt ned på telefonen.

Læs del 2

Indtil nu er Xperia X10 en telefon, der imponerer på design, men halter på performance.

Her kan du læse anden del af Xperia X10-testen….