Hurtigere SnapChat til Android på vej
For efterhånden længe siden blev der lovet en opdatering af SnapChat app’en til Android. Indtil nu er der dog ikke rigtig sket noget og de mange aktive brugere på platformen, som bruger en Android mobiltelefon, må stadig nøjes med en sløj og rodet app. Men nu er der heldigvis lidt godt nyt.
På udviklersiden XDA-developers har en bruger delt de første indtryk, med en tidlig version af den kommende redesignede app. SnapChat Alpha hedder den og du kan faktisk selv afprøve den.
Læs også: Snapchat til Android bliver lavet om helt fra bunden
Grundlæggende er der tale om en mere brugervenlig app i et pænere design. Men det er ikke kun udseendet der er pillet ved, for app’en er også betydeligt hurtigere.
Her kan du se en sammenligning mellem den nuværende app og den kommende:


Der er tydeligvis sket noget – men også gansle tiltrængt. Brugeren på XDA har også været flink nok til at dele en video med os, hvor han viser den åbenlyse forskel mellem de to apps. Se med her:
Har du lyst til selv at prøve SnapChat Alpha af, så er der også mulighed for dette. Der er en guide til det her. Husk det er på eget ansvar.
Hvornår app’en er færdiggjort og bliver rullet ud, ved vi desværre ikke endnu. Men der kommer helt sikkert til at gå noget tid endnu.