Forvirring om Nokia Comes With Music
På nettet er det kommet frem, at musiktjenesten Comes With Music åbner i en række asiatiske og amerikanske lande.
Vi har også hørt, at tjenesten lanceres i en række europæiske og nordiske lande. Blandt andet nævnes Frankrig, Spanien, Italien, samt Norge, Sverige og Finland. Danmark har ikke været omtalt i den forbindelse.
Nu viser det sig, at der er tale om halve og kvarte sandheder.
Her er fakta…
Nokia Comes With Music er netop nu live og på markedet i Storbritannien og ingen andre steder.
– “Vi har ikke sagt, at tjenesten åbner i f.eks. Norge i år. Jeg kan heller ikke fortælle noget yderligere om eventuelle planer i Danmark. Det er noget, vi vil komme tilbage til senere”, siger Oskar Södergren, nordisk pressechef i Nokia, til Mobilsiden.dk
Han fortæller videre, at Australien og Singapore er de eneste steder, som er 100 procent sikre. Men Nokia forventer dog, at annoncere yderligere europæiske lande i løbet af 2009.
Noget af det som forvirrer billedet er, at Nokia forhandler med rettighedsorganisationer i mange forskellige lande. Typisk bliver oplyser om disse forhandlinger kædet sammen med, at tjenesten åbner i det pågældende land – hvilket ikke nødvendigvis er korrekt.
Selvom Mobilsiden.dk har stillet spørgsmålene til Oskar Södergren på mange forskellige (og kreative) måder, vil han ikke bekræfte yderligere end det, som er beskrevet i denne artikel. Tilgengæld er alle fakta valide og troværdige.
Med andre ord… Danmark, Norge, Sverige m.v. må vente på mere info…