NemID-nøgleappen når ny, stor milepæl
Det var en stor nyhed, da NemID endelig blev udgivet som en app til Android-smartphones og iPhones, og noget tyder på, at danskerne virkelig har efterspurgt et mere tidssvarende alternativ til det velkendte papkort.
Læs også: Nu kan du downloade den nye NemID-nøgleapp til iOS og Android
Appen bliver nemlig downloadet i stor stil. Bankernes interesseorganisation Finans Danmark oplyser nu i en pressemeddelelse, at NemID-nøgleappen er blevet downloadet 367.075 gange siden den 28. maj, hvor den blev udgivet. Dermed når appen en ny milepæl med over 350.000 downloads på ganske kort tid.
De fleste downloads kom dog allerede efter det første døgn, hvor Finans Danmark kunne rapportere om hele 206.400 downloads. Siden da er det altså, meget naturligt, gået lidt langsommere med nye downloads af appen, men interessen er fortsat enorm. Både i Google Play og i App Store ligger NemID-nøgleappen lige nu helt i top i de respektive app-butikkers lister over de mest populære apps her og nu.
Læs også: NemID-nøgleappen ligner allerede et hit
Hvis du har mod på at prøve den nye NemID-nøgleapp, kan du downloade den fra Google Play her og fra App Store her. Du kan se mere om her, hvordan appen fungerer og hvordan den skal sættes op.