De store GPS-producenter udfordres af dansk firma

Fire nye X-Road navigationsenheder skal udfordre de store GPS-producenter.

De store GPS-producenter udfordres af dansk firma

Den danske producent Vicsat vil med produktet X-Road udfordre blandt andet Tomtom, Garmin og Navigon, som sidder på en meget stor andel af navigationsmarkedet.

Modellerne hedder V743, V843, V943 og V950. De kommer med X-Road Destinator på et 2 GB hukommelseskort. Enhederne har forskellige features, men kommer alle med autolader, oplader til lysnettet, bilholder, kabeler m.v.

X-Road byder på touchscreen på 4,3" og danske menuer. GPS-modtageren er af typen SiRFstar III. Systemet har ruteplanlægning med flere stop undervejs, navigation over landegrænser og mulighed for postnummer/vejnavns søgning, før bynavnet indtastes. Denne feature mangler ofte, på de etablerede producenters enheder, oplyser Vicsat.

Den største model er V950. Kortmaterialet dækker både Danmark, hele Skandinavien, Europa, Østeuropa og USA. I V943 er USA udeladt og V843 har Skandinavien og Europa som standard, men dog stadig trafiksystemet TMC. Den mindste hedder V743, den er uden Bluetooth og TMC, men har kort over Europa, Skandinavien og Danmark.

– "Den vejledende udsalgspris på topmodellen V950 vil ligge omkring 2895 kr. V943 uden USA-kort koster 2295 kr, mens V743 ligger under 1500 kroner", siger Michael Olsen fra Vicsat til Mobilsiden.dk

V743 fås i butikkerne nu, mens de andre følger indenfor nogle uger.

X-Road Destinator er baseret på kortmateriale fra Navteq.

Læs også: Anmeldelse af X-Road V743