CBB Mobil: Der er ingen priskrig
Der er gang i mobilmarkedet, som aldrig før i Danmark. De store selskaber lurer på de små og mindre udbydere, som har godt gang i nye prisstrukturer og billige tilbud på sms og samtale.
Men hos CBB Mobil, lever de en stille og uforstyrret tilværelse. I Børsen onsdag kan man læse, at CBB Mobil, slet ikke har opdaget priskrigen.
– "Jeg forstår det ikke, og vi kan ikke se, der skulle være priskrig på mobilmarkedet", siger Lars Asger Petersen, adm. direktør i CBB Mobil til Børsen. Han oplever ikke, at CBB mister kunder eller har været ved at få nye.
At priskrigen nærmest aflyses af CBB Mobil forstår en teleanalytiker ikke en lyd af.
– "Priskrigen kører for fuld tryk med fokus på både minuttakster, sms, data og gebyrer. Men jeg forstår godt at CBB gerne vil nedtone krigen", siger Torben Rune fra Netplan til Mobilsiden.dk
Både CBB Mobil (ejes af Sonofon, red.) og markedets nye provokatør Bibob bruger Sonofons net. Men CBB-direktøren afviser, han har fået besked fra toppen om at holde CBB i ro.