Forvent ikke store grafiske revolutioner med PS5 og Xbox Series X
Til efteråret kommer den næste generation af både Sonys og Microsofts spilkonsoller, nemlig PlayStation 5 og Xbox Series X. Et af de spændende spørgsmål handler selvfølgelig om, hvordan de er blevet forbedret i forhold til PlayStation 4 og Xbox One.
“Vi har fået nogle oplysninger om specifikationerne i konsollerne, og med dem i hånden kan vi konstatere, at der ikke ser ud til at være nogle større spring fremad, når det gælder grafikken i konsollerne.”
Udtaler spiludvikleren.
Sidste gang, der kom en ny generation af konsollerne, var grafikken en af de ting, der virkelig blev forbedret, og sådan har det også været tidligere. Men ikke længere, og sådan vil det forblive i takt med, at vi kommer tættere og tættere på fotorealisme.
Læs også: Sådan tilsluttes Xbox One eller PS4 controller til din telefon eller tablet
PlayStation 5 versus Xbox Series X
På spørgsmålet, om spil til PS5 og Xbox Series X kommer til at se bedre ud end spil til PS4 og Xbox One, er svaret ja, men der bliver ikke tale om en væsentlig ændring, i hvert fald ikke en, der er lige så tydelig, som det tidligere har været tilfældet. Spildesigner og programmør Víctor Pedreno, der blandt andet har designet Sword of the Necromancer, siger, at grafiske forbedringer fremover mere kommer fra designet end fra mere grafisk kraft i konsollerne.
Der er stadig plads til forbedringer, siger Pedreno, men det bliver ikke med så store spring, som vi så mellem for eksempel PS1 og PS2 eller PS2 og PS3.
Læs også: De 5 bedste spil til Xbox One
Ekstra hardware-power bruges til andre ting
Der vil med andre ord ske forbedringer af grafikken i spillene til PS5 og Xbox Series X, og der bliver helt sikkert tale om heftige billeder og flotte spil, men forbedringerne bliver mindre tydelige. Så vi skal ikke forvente os en helt ny oplevelse, når vi spiller spil på vores nye konsol til efteråret, som det tidligere har været, når man har opgraderet sin konsol.
Der er ingen tvivl om, at PS5 og Xbox Series One kommer til at have mere kraft og saft end PS4 og Xbox One, meget mere. Men den ekstra kraft bliver brugt på andre ting end grafik, nemlig hurtigere loadning af spil og til håndtering af større verdener.
Læs også: PlayStation 5 bekræftet af Sony: lanceres næste år