Her er Samsung Galaxy Z Flip klaptelefonen

Samsung Galaxy Z Flip er officiel. Sammen med de nye Galaxy S20 lancerede Samsung også deres nyeste bud på en foldbar mobil.

Her er Samsung Galaxy Z Flip klaptelefonen

Den var først rygtet som Samsung Galaxy Bloom, men blev nu omdøbt til Galaxy Z Flip, og nu er den altså lanceret og officiel. Det er Samsung andet bud på en foldbar mobiltelefonen og et noget anderledes et af slagsen. I stedet for en mobil der udfoldes til en lille tablet, så er dette et moderne bud på den klassiske klaptelefonen – meget lig Oscar uddeling, men det er altså først nu den er præsenteret, og var lige ved at stjæle al opmærksomheden fra de nye Galaxy S-modeller. Samsung præsentede nemlig også tre nye Galaxy S20-modeller med mere al alting, inklusiv højere priser.

Læs også: Samsung Galaxy S20 er lanceret – De første indtryk

Ultra-lang skærm i Galaxy Z Flip

Godt nok er skærmene i S20-serien blevet mere aflange, men de slår på ingen måde Galaxy Z Flip, der byder på et 22:9-format. Skærmen er Samsungs lækre Dynamic AMOLED, og er samtidig den første foldbare mobil til at bruge ultra tyndt glas, som erstatning for plastik. Opløsningen i den 6,7 tommer store skærm er på 1080 x 2636, hvilket er omtrent dobbelt så mange pixels som i Motorola Razr.

På ydersiden har Samsung Galaxy Z Flip en lille 1,1 tommer Super AMOLED-skærm, der giver et hurtigt overblik over de vigtigste notifikationer. Ydersidens skærm er beskyttet af Gorilla Glass 6.

Samsung Galaxy Z Flip
Samsung Galaxy Z Flip

High-end indmad i flippen

Samsung Galaxy Z Flip kan ikke siges at være billig, men byder også på innovativ teknologi og high-end hardware. Under motorhjelmen finder vi en Snapdragon 855 Plus, 8 GB RAM og 256 GB UFS 3.0 lagerplads. Her er ingen Snapdragon 865 og 5G, som Galaxy S20 er blevet udstyret med.

Kameraet består af to sensorer: en 12 megapixel f1,8 og en ultra vidvinkel på samme antal megapixel og blænde f2,2. Indersidens kamera er på 10 megapixel med blænde f2,4.

Hardwaren byder også på 3300 mAh batteri, 15W-opladning, stereohøjtalere og Android 10 med Samsung One UI 2.0. Her er prisen på Samsung Galaxy Z Flip og den er ikke billig.

Læs også: Glasset i Samsung Galaxy Z Flip ridses så let som plastik

Læs også: Samsung Galaxy Buds Plus får bedre lyd og batteritid

Fortsættelse af sagen

Historiens videre forløb. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. d. 11/2/2020 fulgte vi historien op med et indlæg omkring emnet Samsung Galaxy S20: Pris og tilgængelighedKlik her for den efterfølgende artikel.. Se også seneste nyt om temaet her.