Amerikanske embedsmænd påstår, at Huawei har skjult adgang til mobilnetværk
Der er endnu en gang blevet kastet brænde på bålet i USAs pres mod den kinesiske elektronikproducent, der nu påstår de har beviser.
Nu påstår Amerikanske Embedsmænd, at Huawei kan have en skjult adgang til mobiltelefonnetværk rundt om i verden gennem ”bagdøre” designet til brug af retshåndhævelse. Ikke nok med det, så skulle Huawei angiveligt have haft disse bagdøre i mere end et årti. Siden maj 2019 har USA forbudt amerikanske virksomheder at handle med Huawei, hvilket har ramt både de amerikanske virksomheder og Huawei. Huawei har dog været godt forberedt og havde allerede en back-up plan, der skal gøre brugen af amerikansk software og hardware unødvendig.
Læs også: Huawei holder skruen i vandet uden amerikanske leverandører
Nu er der beviser mod Huawei
Begrundelsen for santionerne mod Huawei har helt fra starten været vage og der er aldrig blevet fremlagt beviser, med den undskyldning at de var hemmelige. Men nu er der kommet andre boller på suppen, for nu hævder embedsmændende at have beviser for, at Huawei har haft bagdøre i 4G-udstyr, helt tilbage fra 2009.
Her udtaler en af USAs top sikkerhedsembedsmænd:
“Vi har beviser for, at Huawei har kapacitet til at få adgang til følsomhed adgang til følsomme og personlige oplysninger i systemer, de opretholder og sælger over hele verden,”
siger Robert O’Brien, sikkerhedsrådgiver, til Wall Street Journal.
Læs også: 5G-mobilerne kommer til Danmark i år
Teleselskaberne kender ikke til bagdøren i Huaweis udstyr
De virksomheder og teleselskaber der har investeret i Huaweis udstyr, kender, ifølge embedsmændende, ikke til de skjule bagdøre, og der er samtidig heller ingen beviser for, at Huawei nogensinde skulle have brugt disse. Huaweis sikkerhedschef, Andy Purdy, benægter at de har en sådan bagdør og at de har adgang til følsomme kundedata.
Disse beskyldninger kommer efter at Storbritannien, på trods af pres og advarsler fra USA, har tilladt brugen af Huawei udstyr til 5G-netværk. Med disse nye “beviser” øger USA endnu en gang presset mod Huawei.
“USA er uvillige til at overveje fakta og bevismateriale, og de vil gøre hvad de kan for at blokere vores evne til at levere produkter til kommunikationsnetværk over hele verden.”
siger Purdy.
Læs også: Google fjerner Huaweis licens til Android
Huawei er stadig med i 5G-ræset
På trods af stort pres fra USA, så er Huawei stadig med som leverandør til 5G-netværk flere steder i verden. Også i Danmark bliver Huaweis 5G-udstyr anvendt, blandt andet i Teleselskabet 3s mobilnetværk.
Læs også: Huawei har solgt flest 5G-mobiler i 2019