OnePlus Buds: Første ægte trådløse øretelefoner fra OnePlus
OnePlus har i mange år lavet egne headsets og har også forsøgt sig med delvist trådløse øretelefoner, som dog stadig var forbundet til hinanden med en ledning rundt om nakken.
Men nu er producenten klar med et sæt ægte trådløse øretelefoner. Mod de nye OnePlus Buds.
OenPlus Buds er dybest set ikke meget anderledes end mange af konkurrenterne – i hvert fald når det kommer til det overordnede koncept.
Du finder et sæt små trådløse øretelefoner i et sædvanligt etui, som kan lade øretelefonerne op. Men hvad er OnePlus Buds nærmere bestemt for et produkt? Lad os tage et nærmere kig på dem.
Læs også: OnePlus Nord er lanceret: Første indtryk
Tydeligt inspireret af AirPods
Designmæssigt ses der tydelig inspiration fra en vis æbleproducent med de karakteristiske ”pinde”, der stikker ud af øregangen, ligesom selve ørestykket også leder tankerne hen på de oprindelige AIrPods.
OnePlus Buds har dog lidt skarpere linjer og kanter, men det overordnede design afviger ikke synderligt fra AirPods – og det er måske heller ikke så tosset, for AirPods sælger hamrende godt, så hvorfor ændre på noget, der fungerer?
Sagen er dog, at den type earbuds ikke passer til alle ører – herunder undertegnede. Nogle foretrækker en hård plastikskal, som fylder hele øregangen ud, mens andre foretrækker bløde ørestykker af silikone, som man selv kan tilpasse størrelsen på.
Læs også: OnePlus Nord: Pris i Danmark og specifikationer
Virker med alle telefoner – men skal opdateres gennem en OnePlus
OnePlus Buds kommer i hvid, blå og sort og kommer i et tynd, ergonomisk etui, som uden prøver kan ligge i en forlomme. Selve øretelefonerne forbinder næsten automatisk til en kompatibel OnePlus-telefon, så længe de er inden for 20 centimeters afstand. En notifikation dukker op på skærmen, og alt man skal gøre for at parre dem, er at trykke på notifikationen. Så bliver det ikke meget nemmere.
Du kan selvfølgelig også parre OnePlus Buds med en hvilken som helst anden telefon, computer eller enhed, som understøtter Bluetooth. Til gengæld skal du have en OnePlus 6 eller en nyere OnePlus-telefon for at kunne opdatere Earbuds, når der i fremtiden udsendes nye opdateringer. Der findes nemlig ikke nogen app, som du kan konfigurere og opdatere øretelefonerne med.
Batteriet i selve øretelefonerne og i etuiet giver ifølge OnePlus op til 30 timers batteritid, hvilket skulle være nok til de fleste. Med kun 10 minutters opladning med Warp Charge er der også strøm nok til 10 timers musikafspilning.
OnePlus Buds er udstyret med tre mikrofoner i hver øretelefon for at reducere omgivende støj under telefonopkald og i stedet opfange stemmen på den, der bærer øretelefonerne.
Læs også: Få gratis AirPods ved køb af Mac eller iPad hos Apple
OnePlus Buds: Pris og tilgængelighed
Allerede fra i dag kan du forudbestille et eksemplar af OnePlus Buds på OnePlus’ hjemmeside.
Den danske pris på OnePlus Buds er 699 kroner, hvilket er cirka 300 kroner mindre end de oprindelige AirPods fra Apple.
Læs også: OnePlus introducerer serien Nord: Premium-smartphones til lave priser
OnePlus Buds: Specifikationer
Dimensioner og vægt | Øretelefoner: 18,81 x 16,13 x 37,89 millimeter, 4,7 gram
Driver: 13,4 millimeter Etui: 52,21 x 59,62 x 37,89 millimeter, 37 gram |
Frekvensområde | 20 Hz – 20 KHz |
Bluetooth-version | Bluetooth 5.0 |
Rækkevidde | 10 meter |
Batteri | Øretelefoner: 35 mAh pr. øretelefon
Etui: 430 mAh |
Opladning | Øretelefoner + etui oplades på cirka 80 minutter
10 minutter giver 10 timers afspilning (etui + øretelefoner) 10 minutter giver 100 minutters brug af øretelefoner |
Ladestik | USB-C |
Afspilning | Op til 7 timers musik
4,3 timers telefonopkald Op til 30 timers brug 7 hours (music playback) |
Farver | Hvid, grå og blå |
Andet | IPX4-certificering |
Pris i Danmark | 699 kroner |
Tilgængelighed | Kan forudbestilles 21. juli 2020 |