Ny Sonos højtaler: Roam forenkler trådløse forbindelser
Sonos-familien har fået en lille ny. Den nye højtaler fra amerikanske Sonos er deres mindste til dato og også deres billigste. Sonos har haft ét overordnet mål med Roam: at lave en højtaler med god lyd, som er let at tage med og let at bruge. Enkelhed frem for alt, og den idé er nok ikke helt dum.
Læs også: Sonos Arc soundbar i test: Scorer topkarakterer
Kompakt, men med god lyd
Den lille ny Sonos Roam måler kun 168 × 62 × 60 millimeter og vejer 430 gram. Den er dermed den mindste Sonos nogensinde og utroligt bærbar. Sonos Move var også med batteri og bærbar, men dens fysiske størrelse gjorde, at den ofte bare blev i sin medfølgende dock. Det mener Sonos ikke er tilfældet med Roam.
Og trods sin meget kompakte størrelse, så skulle Sonos, som sædvanligt, ikke være gået på kompromis med lydkvaliteten. Roam spiller nemlig med en rig og detaljeret lyd med en klarhed, dybde og fylde, som man ville forvente af en større højttaler. Indeni Roam finder man to klasse H-forstærkere, som driver en specialdesignet racetrack mid-woofer samt en diskant.
Den lille højtaler er også blevet udstyret med Sonos’ avancerede Trueplay-tuning. Her tilpasses lyden til hvor du er og hvad du lytter til.
Se også: Test af højtalere og hovedtelefoner
En holdbar bærbar Sonos-højtaler
“Wherever i may roam” fristes man til at synge. Roam er nemlig bygget til at strejfe omkring. I parken, på stranden og selvfølgelig i hjemmet. Den er IP67-certificeret, stødsikker og altid klar på en tur udenfor. Samtidig er den nydelig at se på.
Roam kan stå op eller ligge ned og passer ind i de fleste hjem. Og her er det Sonos Roam bliver rigtig smart. Den lille højtaler er selvfølgelig udstyret med bluetooth, men her er også Wi-Fi. Den er dermed en “ægte” Sonos, som passer ind i eksisterende systemer.
Og det kunne tyde på, at Sonos her har været smarte, for Roam skifter nemlig automatisk mellem bluetooth og Wi-Fi, uden at man tænker over det. Bruger man den hjemme, så benytter den Wi-Fi, tager man den med ud, så hopper den automatisk på bluetooth.
Roam er også en smarthøjtaler
Den lille Sonos Roam er propfyldt med moderne teknologi. Deri finder man bluetooth i version 5.0, trådløs opladning (kræver ekstratilbehør), Apple AirPlay 2, Trueplay og fjernfeltsmikrofoner.
De sidstnævnte benyttes til at lytte efter din stemme. Sonos Roam har nemlig indbygget Google Assistent, hvorved det kan benyttes som smarthøjtaler derhjemme.
På batteri holder Roam sig kørende i 10 timer. Når den ikke spiller hopper den med det samme i dvaletilstand, hvor den holder op til 10 dage.
Læs også: Test af de bedste bærbare bluetooth højtalere
Pris og salgsstart for Sonos Roam
Sonos Roam kan forudbestilles fra i dag og lander i butikkerne den 20. april. Sonos Roam har en vejledende pris på 1.349 kroner. Vil du have den trådløse oplader med, så koster det 369 kroner ekstra. Den kommer i farverne Shadow Black og Lunar White.
Se også: Test af Sonos Roam
Telia med stort udvalg af trådløse højtalere
Sagen er ikke slut
Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 27/11/2020 publicerede redaktionen et indlæg med tematikken Julegave-ideer: mobiler, tablets, hovedtelefoner og højtalere – Du kan læse den her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Højtaler..