Nu vil regeringen regulere Facebook og Amazon
Med 35 konkrete initiativer vil regeringen tage kampen op med unfair konkurrence og manglende forbrugersikkerhed hos tech-giganterne. Samtidig vil regeringen også bruge de nye tiltag til at skærpe kampen mod ulovligt indhold på sociale medier samt styrke den digitale dannelse af børn og unge.
Nye tiltag skal regulere Facebook, Instagram, Amazon og Wish
Det er sociale medier som Facebook og Instagram, der er i kikkerten og også online-shoppping giganter som Amazon og Wish.com kommer også til at mærke de nye tiltag, hvis man skal tro regeringen.
Digitale platforme har givet os uanede muligheder i form af bedre mulighed for kontakt, fællesskab og forretning, men de har også medført nye og store udfordringer som f.eks. deling af ulovligt indhold såsom hævnporno, fake news og ulige konkurrenceforhold.
Helt konkret vil regeringen arbejde for at regulere tech-giganterne for at sikre fair konkurrenceforhold og bedre forbrugerbeskyttelse. Og så vil regeringen styrke indsatsen mod ulovligt indhold på sociale medier samt styrke børn og unges digitale dannelse.
Se også: Online køb af billige telefoner
Samfundet skal sætte rammerne for digitale platforme
”Vi skal som samfund sætte rammerne for de digitale platforme, der har fået en så stor indflydelse i samfundet. Der er mange skyggesider ved platformenes forretningsmodeller, der bl.a. gemmer og udnytter vores data for at generere salg og trafik. Regeringen lægger derfor i dag op til at passe bedre på vores børn online, og sikre forbrugere og ikke mindst vores virksomheder retfærdige og ordentlige vilkår, når de samarbejdet med platformene. Det her er ikke tænkt som en løsning på alt, men det er første skridt på vejen mod et mere sikkert digitalt liv,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Simon Kollerup forklarer dog ikke indhold i disse “35 konkrete initiativer” med et eneste ord. Vi har forsøgt at få en kommentar, men Erhvervsministeriet tager ikke deres pressetelefon.
Se også: Sammenlign priser på smartphones
Amazon kan smadre dansk butiksliv
Initiativerne får ros fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark. “Det er meget glædeligt, at regeringen er opmærksom på, at en så gigantisk spiller som Amazon kan være en kæmpe trussel mod små danske detailbutikker og det lokale butiksliv i især mindre byer,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Erfaringerne fra Amazons fremmarch i udlandet bekymrer nemlig Jakob Brandt. “I for eksempel Tyskland og England har Amazon sat sig tungt på nethandlen og været med til at ændre forbrugernes adfærd på nettet. Regeringen skal derfor have ros for, at den nu arbejder målrettet på at sikre, at techgiganter som Amazon ikke kan ødelægge den fair og lige konkurrence, vi stræber efter i Danmark,” siger han.
Han understreger, at web-platforme, hvor mindre virksomheder kan nå ud til et stort publikum, er en god ting, men at det er et problem, hvis platformene får så stærk og dominerende en position, at de kan bestemme spillereglerne og kvæle de mindre virksomheder økonomisk.
Se også: Billig telefoni til erhverv
Amazon favoriserer de store kæder
“Portaler som Amazon kan indrette deres systemer, så for eksempel udenlandske detailhandelskæder får fortrinsret, når forbrugerne søger efter produkter, fordi kæderne betaler mere til Amazon. Det kan fuldstændig klemme den mindre butik. Det er de små butikker, der skaber livet i byerne, udgør rygraden i det lokale erhvervsliv, og som betaler skat til velfærdssamfundet. De har også ofte en stor aktie i, at foreningslivet trives i de mindre samfund”
Jacob Brandt understreger, at det derfor har stor betydning, at de danske myndigheder får redskaber, så de kan håndhæve konkurrence- og markedsføringsreglerne, sikre gennemskuelighed og forhindre monopoldannelse. Det er regeringens udspil et rigtigt godt skridt i retning af,” siger Jakob Brandt.
Se også: Nyheder om online shopping