Apple har testet og afvist fingeraftrykslæser i skærmen på iPhone
Hvis man satte næsen op efter en fingeraftryksscanner under skærmen, som vi ser på mange Android-telefoner i dag, på den kommende iPhone 13-serie, så bliver man skuffet. I hvert fald hvis vi skal tro Mark Gurman, der er tæt på Apple.
Ingen fingeraftryksscanner bygget ind i skærmen på iPhone 13
Apple skulle have test testet skærme med indbygget fingeraftrykslæser, men testene lader ikke til at være gået som forventet og håbet. I stedet vil Face ID blive indbygget i skærmene på fremtidige high-end-modeller som iPhone 14. Billigere modeller vil måske holde sig til det notch-lignende ansigtsskanningssystem.
Ming-Chi Kuo er en anden kendt analytiker og tilbage i juni hævdede han, at Apple vil bruge fingeraftrykslæsere under skærmen til 2022-generationen. Måske var Apple ikke tilfreds med, hvordan en sådan sensor fungerede under test, hvilket fik dem til at ændre kurs – der er masser af tid til at færdiggøre iPhone-designene til næste år.
Se også: Priser på iPhone 12
Andre rygter om skærmen
Når vi nu taler om de rygtede ændringer af iPhone-skærme, forventes iPhone 13-familien at få Always On-tilstand, inspireret af Apple Watch.
13-serien vil få et mindre hak og 120 Hz opdateringsfrekvens, den sidste del er sandsynligvis forbeholdt Pro-modellerne. Det bliver iPhone 14-generationen, der tilføjer 120 Hz LTPO-paneler til alle medlemmer af familien.
Mini-modellen forsvinder sandsynligvis næste år, så analytikere forventer at se to 6,1″ enheder ( standard og Pro) og to 6,7″ enheder (Max og Pro Max).
Se også: Nyheder om iPhone 13