Sydkorea sætter en stopper for Apple og Googles cashcow
Det ser ud til, at glansdagene kan være ovre for Apples og Googles appbutikker, i hvert fald i Sydkorea. Landets regering har netop givet støtte til planer om at ændre den sydkoreanske lovgivning for telekommunikation og dermed tvinge Apple og Google til at tillade brugen af betalingsplatforme fra tredjepart.
Sydkoreas præsident mangler bare at skrive under
Selve afstemningen om ændringen blev dog udsat fra det oprindelige tidspunkt på grund af andre vigtigere emner, og det var uvist, hvornår en ny afstemning kunne finde sted, men det tog tilsyneladende ikke lang tid.
Det eneste, der er tilbage nu, er at den nye lov skal underskrives af landets præsident.
Se også: Priser på telefoner
App Store og Play Store har ikke længere monopol
For Google og Apple betyder det nye tider. Tidligere har begge selskaber brugt sine egne betalingssystemer, når man har købt apps og andet i butikkerne, og udviklerne har været nødt til at betale en vis procentdel, op til 30 procent, af omsætningen til selskaberne. Noget, der er blevet kritiseret af flere udviklere.
Med ændringerne i den sydkoreanske lovgivning kan andre betalingsudbydere komme til og måske tage en mindre procentdel end Apple og Google, så udviklerne kan beholde mere selv. Apple og Google bliver tvunget til at rette sig efter lovgivningen, ellers risikerer de en bøde på 3 procent af deres omsætning i Sydkorea, inklusive salget af hardware.
Se også: Billige Android telefoner
Apple bekymret for sikkerheden
Den sydkoreanske Communications Commission Chairman Han Sang-hyuk, siger, at der kan foretages justeringer i forbindelse med gennemførelsen af politikken. “Vi er fuldt ud klar over Apples og Googles bekymringer, så vi vil gennemføre dem under hensyntagen til både branchens interessenter og brugerne.”
Apple har været ude og sige, at de er bekymret for sikkerheden, når brugerne kan hente apps fra andre app stores end Apple egen og at de ikke vil kunne garantere den tryghed, som de hidtil har oplevet, når de kun har kunnet handle i Apples lukkede miljø.
Se også: Nyheder om apps