HDMI 2.1a – ny standard ventes lanceret på CES 2022

HDMI 2.1a er endnu en version af de i forvejen mange HDMI 2.1-udgaver, der findes - den skal blandt andet give bedre HDR-kvalitet.

HDMI 2.1a – ny standard ventes lanceret på CES 2022

At købe et HDMI kabel kan allerede være forvirrende. Det skyldes, at der findes forskellige versioner af HDMI-porte og -kabler. Den nuværende “standard” er HDMI 2.1, men det ser ud til, at det bliver endnu mere forvirrende, for til CES 2022 vil HDMI Forum introducere en ny version kaldet HDMI 2.1a.

Bedre billedkvalitet på skærmen

Det betyder grundlæggende, at der vil være tale om en revideret version af HDMI 2.1 standarden. Den vil komme med en ny funktion i form af Source-Based Tone Mapping. Dette er en ny HDR-funktion, der hjælper med at overføre noget af HDR-tone mapping til kilden, for eksempel din computer, set-top-boks osv.

Ideen er, at ved at overføre noget af tone mapping, vil arbejdsbyrden blive delt i stedet for at skulle være helt afhængig af output-enheden som dit tv eller din skærm. Det betyder, at det i teorien skulle hjælpe med blandt andet at optimere arbejdsgangen og hjælpe med at reducere forsinkelsestider, give bedre billedkalibrering.

Se også: Telefoner med bedste display

Understøttelse af HDMI 2.1a via firmwareopdatering

Ifølge HDMI Forum vil det være muligt for producenterne at tilføje understøttelse af HDMI 2.1a gennem en firmwareopdatering.

Hvornår vi helt præcist vil se enheder, der understøtter HDMI 2.1a out of the box, er dog endnu uvist og det samme gælder, hvornår allerede eksisterende enheder vil blive opdateret.

Se også: Billigste abonnementer med internet via kabel-tv