Telenor lancerer 5G bredbånd – Telia er på trapperne

3 og YouSee tilbyder i dag 5G bredbånd og nu er Telenor også kommet på banen - inden udgangen af 2022 vil også Telia have 5G-bredbåndsabonnement.

Telenor lancerer 5G bredbånd – Telia er på trapperne

Hidtil har udbuddet af 5G bredbånd været begrænset blandt de danske teleselskaber. Kun 3, YouSee og Telmore har ind til nu tilbudt det, men nu er Telenor også klar med et bud på, hvordan et 5G-bredbåndsabonnement kan se ud og Telia har oplyst, at de lancerer 5G bredbånd inden årets udgang.

Se også: Test: 3 har Danmarks bedste 5G-netværk

Telenor 5G bredbånd til 349 kroner

Telenor deler netværk med Telia og de dækker begge 70 procent af den danske befolkning med 5G i dag. Der har i noget tid været tale om, at begge selskaber ville bevæge sig ind på markedet for 5G-bredbånd  og nu har Telenor så lanceret sit første abonnement.

Abonnementet koster 349 kroner om måneden, hvis man køber 5G-routeren uden afbetaling – ellers koster det 50 ekstra om måneden.

Det er altså stort set samme prissætning som hos YouSee og Telmore. Telenor nævner ikke noget om, hvorvidt CBB Mobil, som Telenor ejer, også snart får 5G-bredbånd eller om den løsning vil være forbeholdt Telenor til en begyndelse.

Bedre dækning giver højere hastigheder

Telia kan oplyse, at at gennemsnitshastigheden på det mobile internet for brugerne er blevet forbedret med næsten 40 procent mellem andet kvartal sidste år og andet kvartal her i 2022 i takt med at 5G er rullet ud på netværket. Det har givet dem blod på tanden til at lancere et 5G bredbåndsprodukt.

Selskabet  oplyser dog ikke endnu, hvilke produkter og priser de kommer med og om det kun bliver Telia, der i starten kan tilbyde det eller om det også gælder Call me, som Telia ejer.

Se også: Priser på 5G bredbånd.

Mere konkurrence 

Daniel Søgaard Hald, chefredaktør på mobilsiden.dk, forklarer at det er tiltrængt med mere konkurrence på markedet, men Telenors abonnement bliver ikke det, der starter en priskrig.

“Hidtil har YouSee og Telmore haft høje priser, men det lavede 3 heldigvis om på for nylig med deres  nye 5G bredbåndprodukt, der er 150 kroner billigere end hos YouSee og Telmore. Det er skuffende, at Telenor kommer på banen med 5G-løsning, hvor prisen er den samme høje som hos YouSee og Telmore, men jeg forventer, at kampen om de mobile bredbåndskunder skærper til, når CBB og Call me kommer på banen med deres produkter, og ikke mindst når Oister kommer med et 5G-bredbåndsabonnement”, forklarer han.

Daniel Søgaard Hald understreger, at Telia og Telenor ikke er kendte for at være førende på pris og forventer derfor heller ikke, at Telia kommer med et rigtig 5G-kioskbasker abonnement.

Se også: Hvor hurtig er 5G i Danmark?

5G bredbånd i dag

Som nævnt tilbyder YouSee, Telmore og 3 5G bredbånd i dag. Herunder kan du se priserne hos de tre selskaber.

Teleselskabet 3

  • Fri data (1.000 GB) om måneden
  • Pris: 199 kroner

Se aktuelle priser hos 3

YouSee

  • Fri data (1.000 GB) om måneden
  • Pris: 349 kroner

Se aktuelle priser hos YouSee

Telmore

  • Fri data (1.000 GB) om måneden
  • Pris: 349 kroner

Se aktuelle priser hos Telmore

Telenor

  • Fri data (1.000 GB) om måneden
  • Pris: 349 kroner

Se aktuelle priser hos Telenor