BYD sætter prisen ned på flere elbiler

Konkurrencen på elbilmarkedet er blevet skærpet. BYD vil ikke lade Tesla vinde og sætter derfor også prisen ned på flere elbiler.

BYD sætter prisen ned på flere elbiler

BYD, der er Kinas største producent af elbiler og en af verdens største, er en af de første bilproducenter, der reagerer på Tesla store prisnedsættelser. BYD sætter prisen ned på flere elbiler i hjemlandet.

Se også: Nyheder om elbiler

BYD går ind i priskampen på elbiler

De fleste bilproducenter, udover Tesla, tjener ikke mange penge på deres elbiler – faktisk taber nogle af dem endda penge på bilerne. Hvordan det ser ud hos den enormt populære BYD er uvidst, men de er nogle af de eneste, der har reageret på Tesla prisnedsættelser.

Prisnedsættelserne hos BYD er omfattende på tværs af to elbilserier, der omfatter flere elbilmodeller. Derudover skærer BYD også ned på leveringstiderne.

BYD tilbyder to serier af NEV-biler (New Energy Vehicles), nemlig Dynasty og Ocean. Hver serie består af forskellige modeller og BYDs elbil-portefølje er ganske omfattende.

I Dynasty-familien finder man Han-, Tang-, Qin-, Song- og Yuan-biler. Elbilerne Seal, Dolphin og Frigate hører til Ocean.

Elbilen BYD Han er for eksempel blevet nedsat med 20.000 RMB (svarer til lige 20.000 kroner). Det samme gælder for BYD Qin , som har fået en prisnedsættelse på 15.000 RMB (svarer til cirka 15.000 kroner). De nyere modeller har fået nedsat deres priser med 6.000 til 8.000 RMB (6.000 til 8.000 kroner) ifølge lokale rapporter.

Se også: Test & bedømmelser af elbiler

Kortere leverings hos BYD

Sammen med lavere priser har BYD også fået kortere leveringstider på deres elbiler.

BYD tilbyder de bedst sælgende modeller i de mest efterspurgte konfigurationer direkte fra lageret, hvilket betyder næsten øjeblikkelig levering for dem. For individuelle og stærkt tilpassede ordrer er ventetiden faldet fra seks til lidt over to måneder.

Bliver BYD billigere i Danmark? Indtil videre gælder disse prisnedsættelse kun i hjemlandet. Teslas lavere priser er derimod globale, og mon ikke BYD dermed også kommer til at tilbyde prisnedsættelse i andre lande.

Se også: Find bedste elbil på det danske marked

BYD kom til Danmark i oktober 2022 med tre elbilmodeller: Han, Atto 3 og Tang, hvor den billigste BYD kostede fra 329.995 kroner. Det er allerede en skarp pris på BYD Atto 3, og det bliver derfor spændende at se om BYD kan komme endnu længere ned.

Se også: Få styr på elbilforsikringer