Garmin Epix Pro og Fenix Pro – nye ure til fitness og outdoor
Garmin har netop annonceret et par nye smartwatch, der har de eventyrlystne og ekstremfitness-entusiaster som målgruppe.
Der er tale om high-end udstyr med high-end specifikationer og efter sigende også til high-end priser.
Se også: Bedste smartwatch til outdoor og fitness
AMOLED-skærm og avancerede fitness-funktioner
Den første ur-serie hedder Epix Pro, og her er hovednummeret, at de kommer med skarpe og lyse AMOLED-skærme, et design Garmin virkelig har taget til sig.
Det giver et levende billede uden at bruge for meget batteri. Uret har også indbygget lommelygte med flere forskellige styrker og stroboskop mode, en visuel visningsmulighed udelukkende med rødt lys til brug i mørke og en lang række avancerede fitnessfunktioner.
Se også: De bedste smartwatch til Android telefoner
Masser af sportsfunktioner
Derudover har Epix Pro-serien ”dusinvis” af nye aktiviteter med fra starten som fodbold, basketball, ridning, ketcher sport og meget mere.
Fitnesstrackeren har nu udholdenhedsscore og bakkescore til mere nøjagtige målinger. Løbere og vandrere får notifikationer om interessante udflugtsmål på ruten.
Der er desuden nye kortlag, så man kan se lokale miljøforhold og opgraderet skygge for at gøre det lettere at forstå kortene topografisk. Epix Pro-serien er allerede på hylderne og findes i tre størrelser, 42 mm, 4 mm og 51 mm. Priserne begynder ved 8.949 kroner.
Se også: Bedste aktivitetstracker
Pulsmåler med optiske sensorer og sportsalgoritmer
Fenix 7 Pro-serien er til dem, der rigtigt vil ud på eventyr. Den har solcelleopladning, en kraftig LED-lommelygte, opgradering af kortfunktionerne og en rød sikkerhedslampe.
Alt sammen skal være med til at gøre det mere sikkert at træne i mørke.
Pulsmåleren er også blevet forbedret kraftigt med nye optiske sensorer og sportspecifikke algoritmer, der tracker pulsen i en række aktiviteter. Der er ikke nogen EKG-app, så er man ude efter sådan en, må man finde den et andet sted.
Se også: Kan smartwatch erstatte rigtig søvntest?
Mange funktioner til træning
Den nye udholdenhedsscore kan måle, hvor let det er at deltage i langvarende fysiske aktiviteter. Her kombineres V02-sensorer, bakkescorer og tidligere træningsdata.
Præcis som med Epix Pro har Fenix 7 fået et opdateret kortsystem med vejrlag, seværdigheder og forbedringer af de topografiske kort. Der er også nye aktiviteter indlagt fra start som rafting og motocross. Fenix 7 Pro fås i flere størrelser, og priserne begynder på 8.149 kroner.
Find priser på smartwatch her.