Tesla klar med skarp pris på privatleasing af Model Y
Foretrækker du at lease biler er Tesla nu klar med en meget skarp pris på privatleasing af årets mest solgte elbil. Se den lave pris på privatleasing af en Tesla Model Y nedenfor.
Se også: Specifikationer på Tesla Model Y
Privatleasing af Tesla Model Y fra 3.795 kroner
Du kan vælge at købe en Model Y til 382.490 kroner, men du kan nu også lease den fra kun 3.795 kroner. Tesla har netop meldt den nye pris ud, der nok skal gøre Model Y endnu mere populær.
Der er nemlig flere fordele ved at lease en elbil, som blandt andet giver stor fleksibilitet og tryghed, og man undgår ubehagelige overraskelser.
Lad os tage et nærmere kig på tilbuddet på privatleasing af Model Y hos Tesla.
Den månedlige pris er fra 3.795 kroner, hvor man får basismodellen med 455 kilometer rækkevidde, 220 kW/299 hk og en 0-100 km/t tid på 6,9 sekunder.
Løbetiden er på 36 måneder og der er en udbetaling på 15.000 kroner. Tilbuddet inkluderer 15.000 kilometer per år.
Se priser og specifikationer på Tesla Model Y
Masser af udstyr
Basismodellen af Model Y med baghjulstræk kommer med adaptiv fartpilot, premium interiør (opvarmede for- og bagsæder, opvarmet rat) og premium lyd som inkluderer 13 højtalere, 1 subwoofer, 2 forstærkere og medrivende lyd.
Der er 854 liter stort bagagerum og op til 2.158 liter opbevaring med frunk og bagsæder lagt ned. Model Y er desuden udstyret med anhængertræk til 1.600 kg.
Skal man opnå den laveste pris på leasing af Model Y, skal man vælge standardlak (hvid). Vælger man for eksempel sort er prisen oppe på 4.095 kroner per måned.
Vil man gerne have en længere rækkevidde, kan man vælge Long Range-varianten med 533 kilometer, der samtidig også har større ydeevne. Denne variant koster fra 4.895 kroner per måned.
Kort leveringstid på Model Y
Bestiller du en Model Y, enten ved kontantkøb eller leasing, er der hurtig levering. Tesla oplyser, at der lige nu kun er 2-3 ugers ventetid på en ny Model Y.
Se også: Billigste ladeboks til hjemmet