OxygenOS 14 med Android 14 ruller ud til OnePlus 11
Nu er det endelig tid for ejere af OnePlus 11 til at få den endelige opdatering af OxygenOS 14 med Android 14 efter et par omgange med betaversioner.
På OnePlus’ hjemmeside oplyser producenten, at den færdige opdatering først ruller ud til de brugere, der har deltaget i de åbne og lukkede betaprogrammer. Efter betatesterne har fået opdateringen, vil OxygenOS 14 gradvist blive rullet ud til alle andre OnePlus 11-brugere, der stadig har Android 13.
Ifølge OnePlus er opdateringen allerede i gang med at rulle ud i Indien med versionsnummeret CPH2447_14.00.201(EX01). Øvrige lande bør også snart få opdateringen. Vi holder dig naturligvis opdateret, når opdateringen rammer danske ejere.
Inden man opdaterer sin OnePlus 11 til denne nye software baseret på Android 14, skal man sikre sig, at batteriniveauet er over 30 procent, og at man har mindst 5 GB ledig lagerplads på telefonen.
Læs også: OnePlus 12: Skal være bedste kameramobil i 2024
Nyheder i OxygenOS 14 med Android 14 til OnePlus 11
Tjenesten Pantanal
- Tilføjer Fluid Cloud, en måde at interagere med forvandlende former på, som giver dig mulighed for at se opdaterede oplysninger på et øjeblik.
- Tilføjer understøttelse af Fluid Cloud på tværs af enheder. Nu kan du tjekke forbindelsesstatus for enheder på din konto på et øjeblik.
Effektivitet
- Tilføjer File Dock, hvor du kan trække og slippe for at overføre indhold mellem apps og enheder.
- Tilføjer Content Extraction, en funktion, der kan genkende og udtrække tekst og billeder fra skærmen med et enkelt tryk.
- Tilføjer Smart Cutout, en funktion, der kan adskille flere motiver i et foto fra baggrunden til kopiering eller deling.
Forbindelse på tværs af enheder
- Forbedrer Shelf ved at tilføje flere widgetanbefalinger.
Sikkerhed og privatliv
- Forbedrer foto- og videorelateret tilladelsesstyring for mere sikker adgang for apps.
Optimering af ydeevne
- Forbedrer systemstabiliteten, opstartshastigheden for apps og animationernes smidighed.
Aquamorphic Design
- Opgraderer Aquamorphic Design med en naturlig, blid og klar farvestil, der giver en mere behagelig farveoplevelse.
- Tilføjer ringetoner med Aquamorphic-tema og fornyer systemets notifikationslyde.
- Forbedrer systemanimationer ved at gøre dem endnu mere jævne.
Beskyttelse
- Tilføjer en carbon-tracking AOD (always-on display), der visualiserer den CO2-udledning, du undgår ved at gå i stedet for at køre.
Læs også: Android 14 er lanceret: De store nyheder og tidshorisont
Disse OnePlus-smartphones får også OxygenOS 14
Nedenfor kan du se en komplet liste over OnePlus-smartphones, som i perioden oktober-november også får Oxygen OS 14-opdateringen. Det er dog i første omgang kun som åben betaudgave. Fejl og mangler kan derfor forekomme, indtil den endelige opdatering ruller ud på et senere tidspunkt.
I oktober fik OnePlus Pad, OnePlus Nord 3, OnePlus 11R, OnePlus 10 Pro og OnePlus 10T den åbne betaopdatering.
I november får OnePlus 10R, OnePlus 9 Pro, OnePlus 9, OnePlus 9R, OnePlus 9RT, OnePlus 8T, OnePlus Nord CE 3, OnePlus Nord CE 3 Lite, OnePlus Nord N30, OnePlus Nord 2T, OnePlus Nord CE 2 Lite den åbne betaopdatering.
Læs også: Google forbedrer telefoners batteritid med Android 14