MG Cyberster: Forventet pris på MGs roadster
MG slår både Tesla og Polestar med markedets første helt elektriske roadster. MG har netop lanceret Cyberster i hjemlandet. MG Cyberster forventes senere at komme til Danmark, men hvad bliver prisen på den? Det ved vi meget mere om nu, hvor prisen er ude i Kina. Se den forventede danske pris på MG Cyberster.
Se også: Stem på Årets elbiler
MG Cyberster koster fra cirka 500.000 kroner
MG løftede tilbage i april noget af sløret for deres første elektriske roadster, Cyberster. Nu er Salget af den netop skudt i gang i Kina, hvor den har fået en overraskende lav pris.
Der er i Kina tre varianter af MG Cyberster, hvor basismodellen har fået en pris fra 319.800 kinesiske Yuan. Direkte omregnet svarer det til cirka 304.000 kroner, men det bliver desværre nok ikke prisen herhjemme.
Tager vi et kig på prisen af en anden bil fra MG, som har både en dansk og kinesiske pris, er det lidt nemmere at finde en mere rigtig dansk pris på MG Cyberster. MG4 XPower, der i Danmark koster 299.999 kroner, koster i Kina 186.800 kinesiske Yuan.
Det betyder, at MG Cyberster gerne skulle få en pris fra cirka 513.600 kroner.
Se også: Få et tilbud på elbilforsikring hos If
Den billigste roadster
Det betyder, at MG Cyberster ikke kun bliver den første elektriske roadster, men også den billigste i lang tid fremover. Polestar 6 forventes at koste 3-4 millioner, mens Tesla Roadster forventes at få en pris fra cirka 3 millioner kroner.
Indtil videre er der ikke andre kommende elektriske roadstere på vej.
Se også: Alle kommende elbiler her
Om MG Cyberster
MG Cyberster bliver en sporty og hurtig sag, når den lander herhjemme i starten af 2024 (Det tidspunkt vi regner med, at den lander i Danmark).
Den får en rækkevidde op til 580 kilometer (CLTC) med et 77 kWh batteri. Basismodellen har et mindre 64 kWh batteri og en rækkevidde på 501 kilometer (CLTC).
Cyberster har en tophastighed på 200 km/t og klarer 0-100 km/t på kun 3,2 sekunder. I topmodellen yder den 544 hk / 400 kW og har et drejningsmoment på 725 Nm.