Bedste elbiler til privatleasing under 4.000 kr.
Leder du efter en god elbil, der kan privatleases til en overkommelig pris? Se de bedste elbiler i Danmark, der kan leases til under 4.000 kr. per måned.
Se også: Test og anmeldelse af elbiler
De bedste elbiler du kan privatlease til under 4.000 kr./md.
Listen nedenfor er ikke en rangering. Formålet med listen er blot at kaste lys over de fem bedste elbiler, der har fået højeste bedømmelser i test, og dem, hvor man får mest elbil for pengene, som kan privatleases billigere end 4.000 kroner per måned.
Til den pris kan man i øjeblikket være heldig at få virkelig meget elbil for pengene, både i forhold til plads til familien, rækkevidde, udstyr og den generelle kvalitet og køreoplevelse.
Alle elbilerne herunder har i test scoret 80 ud af 100 eller derover, hvilket giver dem bedømmelsen “Virkelig God”. Dertil har vi valgt dem, som der rent faktisk er attraktive leasingtilbud på, så du også er sikret en attraktiv pris med leasingomkostninger ift. bilens nypris under 45 %.
Nedenstående priser opdateres løbende, seneste gang i november 2025.
Se også: De absolut bedste tilbud på leasing af elbil
Volvo EX30

Volvo EX30 er en lille SUV i bybilklassen, der imponerer med en rækkevidde på 476 kilometer, god komfort, lækker kabine og et virkelig godt infotainmentsystem med Android Automotive med Googles tjenester.
Bedømmelse, specifikationer og leasing på Volvo EX30:
- Bedømmelse i test: 83/100
- Privatleasing fra: 2.995 kr./md. og udbetaling på 19.995 kr.
- Leasingomkostninger (efter 36 mdr.) ift. bilens nypris: 40 %
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Volvo EX30
Tesla Model 3

Tesla Model 3 er en sedan og god familiebil i mellemklassen, der imponerer med en rækkevidde på 513 kilometer, god plads og komfort, gode køreegenskaber, flot minimalitisk kabine i god kvalitet og et virkelig godt infotainmentsystem.
Bedømmelse, specifikationer og leasing på Tesla Model 3:
- Bedømmelse i test: 81/100
- Privatleasing fra: 2.995 kr./md. og udbetaling på 20.000 kr.
- Leasingomkostninger (efter 36 mdr.) ift. bilens nypris: 41 %
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Tesla Model 3
Hyundai IONIQ 5

Hyundai IONIQ 5 er en rummelig SUV i mellemklassen og rigtig god familiebil. Her får man en fornuftig rækkevidde på 440 km, lynopladning (10-80 %) på 18 minutter, høj komfort og god benplads og en dejlig kabine med fysiske genvejsknapper.
Bedømmelse, specifikationer og leasing på Hyundai Ioniq 5:
- Bedømmelse i test: 85/100
- Privatleasing fra: 2.295 kr./md. og udbetaling på 49.995 kr.
- Leasingomkostninger (efter 36 mdr.) ift. bilens nypris: 45 %
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Hyundai Ioniq 5
Audi Q4 e-tron

Audi Q4 e-tron er en SUV i mellemklassen og en familiebil med god plads, der imponerer med en rækkevidde på 535 kilometer, god komfort og byggekvalitet og gode køreegenskaber.
Bedømmelse, specifikationer og leasing på Audi Q4 e-tron:
- Bedømmelse i test: 83/100
- Privatleasing fra: 3.995 kr./md. og udbetaling på 25.000 kr.
- Leasingomkostninger (efter 36 mdr.) ift. bilens nypris: 44 %
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Audi Q4 e-tron
Volkswagen ID.4

Volkswagen ID.4 er en SUV i mellemklassen og en familiebil med god plads. I Move+-varianten får man en god rækkevidde på 558 km, høj komfort, god udstyrspakke, rigtig god førerassistent og et ganske udmærket infotainmentsystem.
Bedømmelse, specifikationer og leasing på Volkswagen ID.4:
- Bedømmelse i test: 80/100
- Privatleasing fra: 2.595 kr./md. og udbetaling på 45.000 kr.
- Leasingomkostninger (efter 36 mdr.) ift. bilens nypris: 41 %
Se også: Pris, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.4
Cupra Tavascan

Cupra Tavascan er en SUV i mellemklassen og en familiebil med god plads, der skiller sig ud med et sportsligt design. I Endurance-varianten får man en god rækkevidde på 550 km, god komfort, god udstyrspakke, rigtig god førerassistent og et udmærket infotainmentsystem.
Bedømmelse, specifikationer og leasing på Cupra Tavascan:
- Bedømmelse i test: 82/100
- Privatleasing fra: 3.245 kr./md. og udbetaling på 24.995 kr.
- Leasingomkostninger (efter 36 mdr.) ift. bilens nypris: 43 %
Se også: Pris, specifikationer og billeder af Cupra Tavascan
Derfor er privatleasing af elbil fornuftigt
Ved leasing af en elbil fjerner du bekymringer om den teknologiske udvikling, batteriforringelse, gensalgsværdi, garanti og service. Det giver dig mulighed for at leve med elbil mere risikofrit.
På mobilsiden tester vi løbende elbiler. De bliver testet i en hel uge, hvor de grundigt bliver gennemgået med lys og lygte, og hvor de erstatter vores egne privatbiler.
Det hele ender ud i en stor og grundig test af hver elbil, hvor vi bedømmer dem efter 10 kvalitetsparametre. Samtidig holder vi et skarpt øje med de aktuelle leasingpriser og tilbud på markedet.
På den måde kan vi vise jer de elbiler, der klarer bedst i test og får den højeste bedømmelse, og som kan privatleases til en pris under 4.000 kroner per måned.