Kinesiske bilproducenter chokerede over Apples elbil-stop
Flere kinesiske producenter at elbiler er overraskede over, at Apple har opgivet deres elbil-eventyr.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Det strømmer til Europa med kinesiske elbiler fra nye og gamle bilproducenter, der alle gerne vil have en bid af lagkagen. De har alle gået og holdt øje med udviklingen hos Apple, der var forventet at ryste markedet med deres elbil – når altså den var klar til lancering.
Men lanceringen af elbilen (iCar?) er blevet aflyst, og Apple har angiveligt helt droppet deres flere tusind mand store elbilprojekt, også kendt som Project Titan.
Apple skulle i stedet have flyttet mange af de 2.000 medarbejdere, der arbejder på projektet, til generativ AI, som virksomheden satser stort på.
Se også: Nyeste test og anmeldelser af elbiler
Xiaomi, Xpeng og Li Auto om Apples elbil
Beslutningen er kommet som en overraskelse for nye tech-fokuserede kinesiske elbilmærker som Xiaomi, Li Auto og Xpeng, der ser op til Apple og så dem som en af deres fremtidige største rivaler.
Xiaomi er en af Kinas største elektronikvirksomheder og er bedst kendt for sin serie af smartphones. Xiaomi har kastet sig ud som elbilproducent og afslørede sin første elbil, SU7, i slutningen af sidste år.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2024, 2025 og 2026
Grundlæggeren af Xiaomi, Lei Jun, skrev efter nyheden kom ud på det sociale medie Weibo, at han var “meget chokeret” over nyheden om Apples beslutning om at droppe sin elbil. Han tilføjede, at han “godt ved, hvor svært det er at lave biler”, men Xiaomi har truffet et “urokkeligt strategisk valg” om at gå ind i elbiler.
He Xiaopeng, formand for den kinesiske elbilproducent Xpeng, udtrykte tvivl om, at Apple skulle have opgivet sine bilplaner.
Li Xiang, administrerende direktør for elbilmærket Li Auto, skrev på Weibo, at Apples beslutning om at skifte fokus fra elbiler til AI var “helt rigtig”. “AI vil blive den vigtigste indgang til alle enheder, tjenester, applikationer og transaktioner, hvor Apple bør være på toppen,” tilføjede han.
Se også: Guide til opladning med ladeboks
For mange elbilproducenter
Kinesiske mærker har en hurtigt voksende andel af det globale salg af elbiler. Sidste år overhalede kinesiske BYD Tesla, hvor de solgte flere elbiler i sidste kvartal.
Man kunne meget vel forestille sig, at flere af de mange elbilproducenter har åndet lettet op ved denne nyhed, både veletablerede og startups. Konkurrencen er i forvejen enorm på elbilmarkedet, og der vil ikke være plads til alle disse producenter i fremtiden.
Vi kommer i de kommende år til at se flere elbilproducenter bukke under. Men hvem der klarer den og hvem der ikke gør, må tiden vise.
Se også: Alle elbilproducenter og deres elbiler i Danmark
Vi anbefaler:
De fem bedste elbiler der kan leases for 4.000 kroner
De 5 bedste elbiler der kan leases for 5.000 kroner
De bedste elbiler i Danmark lige nu
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den