Prisbaskeren KGM Torres EVX kommer til Danmark
Endnu et “nyt” elbilmærke kommer nu til Danmark. Den første elbil fra KGM bliver SUV’en Torres EVX, der skal friste danskere med masser af udstyr, plads og komfort til en skarp pris.
Se også: Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler
Specifikationer på KGM Torres EVX
Du har med stor sandsynlighed ikke hørt om KGM før, men måske nærmere mærket SsangYong. KGM er nemlig moderselskabet for bilmærket SsangYong, der længe har været på det danske marked.
Med KGM mærket satses der i Europa på elbiler, og den første model herhjemme bliver Torres EVX, der er en rummelig SUV med fokus på familien.
Her kombineres en rummelig kabine, stort bagagerum, høj komfort og masser af udstyr med lovende specifikationer og til en skarp pris – der er dog desværre ikke en officiel dansk pris endnu. Vi har dog et kvalificeret gæt på en pris, som du kan se senere i denne artikel.
Torres EVX har fem siddepladser og et enormt bagagerum på 839 liter. Den kan trække op til 1.500 kg på krogen.
Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2023, 2024 og 2025
BYD Blade-batteri
KGM Torres EVX har et batteri på 73,4 kW, som skulle give den en rækkevidde på 462 kilometer (WLTP). Opladning sker ved op til 152,2 kW og 10-80 procent tager 28 minutter.
Batteriet er leveret af BYD. Det er deres Blade-batteri af typen LFP. Læs om fordele ved LFP-batterier.
Producenten beskriver Torres EVX sådan: “Indvendigt giver Torres EVX en luksuriøs oplevelse med et interiør præget af materialer af høj kvalitet og moderne designelementer. Den rummelige kabine og enorme bagagerum gør den til en alsidig bil velegnet til familieeventyr og hverdagsbrug.”
Der er for eksempel ventilation og varme i forsæder og varme i bagsæder.
Bilen byder på digital førerskærm og infotainmentskærm, der hver især er på 12,3 tommer. Softwaren understøtter Apple CarPlay.
Se også: Se de bedste og sikreste elbiler til familien
Billeder af KGM Torres EVX
Dansk pris på KGM Torres EVX?
Den nye KGM Torres EVX skulle lande i Danmark til april. Det store spørgsmål er dog, hvad denne elbil vil koste?
Den har fået en officiel pris på 47,495 bristiske pund. Vores gæt på en pris på KGM Torres EVX lander derfor på 350.000 kroner.
Den bliver dermed et alternativ til Tesla Model Y, Skoda Enyaq, Ford Mustang Mach-E, Hyundai IONIQ 5 og Volkswagen ID.4, der er de mest populære elbiler i Danmark.
Vi anbefaler:
Bedste hjemmeopladning og ladeboks til elbil
Find den bedste forsikring til elbil hos If
De billigste elbiler på vejene i Danmark