Nyt elbilbatteri giver 1,5 mio. kilometers garanti
Er du bekymret for holdbarheden på det kostbare batteri i elbiler, er der godt nyt fra CATL. På deres nyeste batteri er der hele 1,5 millioner kilometers garanti.
Se også: Se bedømmelse, rækkevidde og sikkerhed i elbiler
Elbilbatterier bliver mere holdbare
Rækkevidde, opladning og ikke mindst holdbarhed – der sker en stor udviklingen inden for elbilbatterier. Nu er der spændende nyt fra CATL, der er verdens absolut største producent af batterier til elbiler, som med deres nyeste batteri giver et markant forbedret garanti.
CATL leverer batterier til flere af de største bilproducenter, heriblandt Tesla, Volkswagen, Toyota, BMW, Volvo, Hyundai, Kia, Honda samt nyere mærker som XPeng, Li Auto, Nio og Fisker.
Den nye batteripakke til elbiler fra CATL kommer med en garanti på 1,5 millioner kilometer. Indtil videre har CATL har indgået et samarbejde med Yutong Heavy Industries, som vil bruge batteripakkerne med lang levetid i deres busser og tunge køretøjer. Yutong, en af Kinas største busproducenter, indledte sit første 10-årige strategiske partnerskab med CATL i 2012. I Danmark kører flere busser fra Yutong rundt.
Se også: Disse elbiler er bedst til prisen
Det nye batteri er af typen LFP og vil kunne anvendes til forskellige typer af køretøjer, herunder busser, lette lastbiler, tunge lastbiler og senere hen også til personbiler.
Det langtidsholdbare batteri vil også have nul nedbrydning i de første 1.000 cyklusser, påstår producenten. Det betyder i praksis, at et batteri med en rækkevidde på 500 km vil have nul kapacitetsnedbrydning i den første halve million kilometer.
Danskere kører i gennemsnit cirka 17.000 kilometer per år. Det betyder, at de 1,5 millioner kilometer vil kunne holde i hele 88 år. Her skal man dog lige være opmærksom på, at garantien på batteriet hedder 1,5 mio. kilometer eller 15 år – hvad der kommer først.
Læs også: Sammenlign elbilers rækkevidde og ladehastighed
Prisen på elbilbatterier bliver halveret
Den nye garanti på 1,5 millioner kilometer er blot et af flere interessante batterigennembrud hos CATL. Sidste år meddelte virksomheden, at de var på trapperne til at starte masseproduktion af et nyt batteri med energitæthed på 500 Wh/kg, som er næsten dobbelt så stor energitæthed som de batterier, der i øjeblikket bruges i Tesla-køretøjer og andre elbiler.
Ud over den forbedrede energitæthed og levetid har CATL også reduceret produktionsomkostningerne betydeligt i løbet af de seneste 12 måneder. I januar annoncerede CATL, at de ville reducere prisen pr. kWh for deres lithium-jernfosfatceller (LFP) med hele 50 procent inden midten af 2024. Det er derfor meget muligt, at vi senere i 2024 kan få endnu en omgang prisfald på elbiler.
Se også: Rygter og nyt og kommende elbiler i 2024, 2025 og 2026
Vi anbefaler:
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Bedste bilforsikring til elbil
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den
If er klar med bedste og billigste elbilforsikring