Her er de kommende trådløse Sonos Ace-hovedtelefoner
Sonos er kendt for at lave multirumshøjttalere, som gør det muligt at afspille synkront fra alle dine højttalere i hjemmet.
Men nu ser det ud til, at Sonos udvider forretningsområdet fra højttalere til trådløse hovedtelefoner. En samarbejdspartner har i hvert fald lækket både billeder, navnet og prisen på de kommende trådløse Sonos-høretelefoner.
Læs også: De 5 nyeste og hotteste trådløse højtalere
Nye indtjeningsmuligheder for Sonos
Der vil være store forventninger, hvis Sonos som rygtet lancerer et par trådløse høretelefoner. Det vil være et helt nyt marked for Sonos, og det vil måske også være en måde at nå en helt ny målgruppe på. Dermed kan det være vejen til øget indtjening for lydproducenten.
Hovedtelefonerne forventes at blive sendt på markedet i næste måned, men takket være et læk er det muligt at få et kig på hovedtelefonerne allerede nu. Samtidig er navet på de nye Sonos hovedtelefoner også afsløret: Sonos Ace.
Billederne skulle være gode nok. Det er fotos, der er blevet offentliggjort før tid af Schuurman, som er autoriseret Sonos-forhandler.
Se også: Swappie betaler godt for din brugte iPhone
Prisen afsløret
Hovedtelefonerne er udstyret med en del knapper og har et ret lækkert design. Prisen på Schuurmans hjemmeside var sat til 403,58 euro. Vi forventer, at Sonos Ace koster 3.000 kroner i Danmark.
Lækket afslører ikke noget om hovedtelefonernes funktioner, så vi ved ikke, om det får en form for Wi-Fi-funktion eller på anden måde kan kommunikere med resten af brugernes Sonos-setup.
Se også: Find det billigste mobilabonnement