Volkswagen vil droppe GTX-navnet til sine sportslige elbiler for i stedet at bruge de velkendte GTI- og R-navne til kommende højtydende elbiler.
GTX-navnet blev først brugt til performance-udgaver af Volkswagen ID.4 og Volkswagen ID.5 i 2021 og er siden blevet udvidet til også at blive brugt i ID.3 GTX, ID.7 GTX og ID. Buzz GTX. Ingen af de tre sidstnævnte kan dog endnu købes, men skulle komme inden for relativt kort tid.
Oprindeligt skulle GTX-mærket udelukkende være forbeholdt performancevarianter af elbiler med to motorer, men alligevel kom den nye ID.3 GTX med kun én motor til at drive baghjulene.
På trods af, at GTX-serien er blevet udvidet betydeligt på det seneste, har Volkswagens administrerende direktør Thomas Schäfer bekræftet, at navnet vil blive udfaset, efterhånden som Volkswagen opruster og tager de klassiske performance-navne GTI og R og i brug.
“GTX er MEB-platformens performancemærke, men vi arbejder os tilbage til GTI og R i de næste produkter fremover,” afslører Volkswagens administrerende direktør Thomas Schäfer til Autocar.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Volkswagen ID. GTI kommer i 2027
Læs ogsåVolkswagen på vej med 100 % elektrisk ID. GTI