Nu kan iPhones sende RCS-beskeder
Med den første beta af iOS 18 viser Apple, hvordan RCS fungerer på iPhones. Den endelige iOS 18-opdatering kommer senere i år.
iPhone-brugere kan ind imellem blive trætte af, at få beskeder fra venner med Android-telefoner. Og omvendt kan det være træls at sende fra en Android til en iPhone. Med RCS-beskeder bliver det langt bedre.
Se også: Tjek de lave priser på brugte iPhones
Smartere beskeder mellem iPhone og Android
iMessage rummer en række fordele, når det gælder beskeder: Brugere kan her sende fotos og videoer i høj opløsning, se skriveindikatorer imens andre er ved at skrive og muligheden for at dele reaktioner, lydbeskeder og mere. De muligheder forsvinder, når man sidder med sin iPhone og skriver til en ven med en Android-telefon.
Apple har sagt, at de vil indføre Rich Communication Services-beskeder (RCS) på iPhone, som forbedrer beskedoplevelsen imellem de to styresystemer.
RCS er en protokol, der erstatter SMS (Short Message Service) og har mange af de samme funktioner som iMessage, herunder skriveindikatorer, billeder og video i høj opløsning, reaktioner og end-to-end-kryptering. Protokollen er allerede tilgængelig på Android-enheder, og nu vil Apple altså også indføre den. Det sker efter flere år med pres fra iPhone-brugere, myndigheder og konkurrenter, heriblandt specielt Google.
RCS er nu endelig klar til udvalgte iPhones. I første omgang er det klar i den første betaversion af iOS 18. Den færdige version af iOS 18 forventes at rulle ud til september, hvori man vil lunne aktivere RCS.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones
Bedre funktioner og brugeroplevelse
Når RCS kommer til iPhone, vil det ændre oplevelsen med beskeder til og fra Android-brugere. RCS-protokollen erstatter SMS og MMS (Multimedia Messaging Service), hvis Android-telefonen også understøtter RCS.
Det betyder blandt andet, at kan sende og modtage billeder og video i høj kvalitet. Lige nu kan det være en rigtig elendig oplevelse at udveksle især video-beskeder og billeder imellem de to platforme.
Det vil også være muligt at se, når andre har læst din besked, og hvis besked-vinduet er åbent, vil du sandsynligvis også kunne se en indikator, der viser, at modparten er ved at skrive. Det sidste er dog ikke bekræftet fra Apples side, men det er sådan RCS fungerer på Android.
Se også: Sådan finder du den bedste kameramobil
RCS-beskeder er grønne
Der vil stadig være grønne og blå bobler i beskeder-appen på iPhones, hvor også nogle funktioner vil fortsat være eksklusive for iMessage.
Man kan for eksempel redigere slette beskeder i iMessage, som ikke er muligt via RCS. iMessage beskeder vil også stadig være blå, mens RCS- og SMS-beskeder er grønne.
Det er heller ikke klart endnu, om beskeder, der sendes på tværs af Android-telefoner og iPhones, vil være end-to-end-krypterede, men mon ikke.
Se også: Test af de nyeste iPhones
Bliver en del af iOS 18
Det vil være muligt at prøve RCS på iPhones i betaopdateringer af iOS 18 frem til den endelig lancering. iOS 18 forventes lanceret i efteåret, når der til september lanceres iPhone 16-serien.
Se også: Se hvilke iPhones der understøtter iOS 18