Android TV opdateres kun hvert andet år

Næste store opdatering til Android TV kommer først i 2026, da Chromecast og enheder med Android TV fremover får kun opdateringer hvert andet år.

Android TV opdateres kun hvert andet år

Google opgraderer på softwareopdateringer til mobiltelefoner, men ned for dem til enheder med Android TV. Fremover kan Chromecast og medieafspillere med Android TV kun få en stor opdatering hvert andet år.

Se også: De absolut bedste medieafspillere

Ny version af Android TV kommer først i 2026

Google forventes fremover at levere to opdateringer til Android til smartphones årligt, men vælger derimod at nedpriotere opdateringer af Android TV.

En rapport fra Android Authority antyder, at større Android TV-opdateringer fremover kun vil blive udgivet hvert andet år. Google informerede angiveligt tv-producenterne om dette skift under sin årlige Android TV-partnerkonference tidligere i 2024, selvom virksomheden endnu ikke har bekræftet nyheden officielt.

I øjeblikket er den seneste tilgængelige version Android TV 14. Denne version er baseret på Android 14, som oprindeligt blev lanceret for næsten et år siden i oktober 2023. Til sammenligning kan man på Android-telefoner nu kan have nyeste Android 15. Tidligere i 2025 forventes Android 16 lanceret.

Skifter Google til en opdateringer hvert andet år vil næste store Android TV-opdatering ikke lande før 2026. Det er uklart, om den opdatering vil være baseret på Android 15, Android 16 eller endda Android 17.

Lige nu er Android TV 14 kun tilgængelig på Googles nye TV Streamer-boks og vil snart blive rullet ud til Chromecast med Google TV og andre medieafspillere på markedet.

Se også: De absolut bedste Chromecast

Perspektivering

Hvad betyder det for dig, at din enhed med Android 14 kun opdateres hvert andet år? Det har ikke en meget stor betydning.

Det betyder, at der går længere tid mellem nye funktioner, opdatering af brugerfladen og generelle forbedringer. Men der vil stadig blive udsendt opdateringer med fejlrettelser og sikkerhedsopdateringer, så man ikke står med et usikkert produkt.

Streamingtjenester opdateres individuelt via Google appbutikken og vil derfor også altid være fuldt opdaterede.

Se også: Bedste medieafspillere til prisen