Det bliver nu lettere at skifte Android-mobil

Det bliver snart meget lettere at skifte til en ny Android-telefon. Med funktionen Restore Credentials huskes login til dine apps, når du skifter.

Det bliver nu lettere at skifte Android-mobil

Nu tyder det endelig på, at det snart bliver meget lettere at skifte til en ny Android-telefon. Google introducerer “Restore Credentials”, som husker login til dine apps.

Se også: De absolut bedste Android-mobiler

Android logger dig automatisk ind i apps

Har du prøvet at skifte fra iPhone til iPhone og fra Android-mobil til Android-mobil, så ved du hvor meget lettere denne proces er på Apples enhed. Det ser nu ud til at Google endelig gør det lettere at skifte Android-telefonen ud med en ny.

Androids backup- og gendannelsesoplevelse får en tiltrængt forbedring, som snart gør det muligt for apps at forblive logget ind, når du skifter til en ny Android-telefon. Med den nye “Restore Credentials-funktion vil Google gøre det lige så nemt at skifte til en ny Android-telefon som at skifte iPhone.

Hvordan fungerer det så? Ifølge Google giver Restore Credentials app-udviklere mulighed for at generere en gendannelsesnøgle, som gemmes lokalt på din enhed og i skyen. Når du konfigurerer en ny Android-telefon og vælger at gendanne apps og data, overføres nøglerne til den nye enhed, og du bliver automatisk logget ind på dine app-konti ved den første lancering.

Det kræver dog, at appudviklere indbygger denne funktion i deres apps. Google skulle dog have gjort det så let som muligt og dertil givet god vejledning i det.

Sådan fungerer Restore Credentials på Android.

Det bedste er, at du ikke behøver at sætte noget op eller pille ved nogen enhedsindstillinger for at få gavn af denne forbedring – det hele sker i baggrunden. Du skal dog vente på, at dine foretrukne app-udviklere tilføjer understøttelse af Restore Credentials til deres apps. Du skal bruge en Android-telefon, der kører Android 9 eller nyere.

Se også: De mest ventede mobiltelefoner i 2025

Perspektivering

Det er godt at høre, at Google sætter fokus på brugeroplevelsen, når man skifter en gammel Android-mobil ud med en ny. Der er dog plads til endnu mere forbedring, for det nye Restore Credentials er dog ikke det eneste, der er brug for.

Skal Google kunne matche Apple i denne proces er der andre ting, som skal huske, når man skifter mobil. Det kan for eksempel være indstillinger på telefonen og opsætning af hjemmeskærm med apps og widgets.

Det tyder dog på, at Google øger indsatsen på Android-styresystem, da der allerede tidligt næste år lanceres i en ny version.

Se også: Test af alle Android-telefoner