Apple ruller iOS 18.2 ud til iPhones med mere Apple Intelligence

Med den nye iOS 18.2 opdatering, er Apple klar med næste bølge af det nye Apple Intelligence til iPhones. Apple Intelligence er dog endnu ikke tilgængelig i Danmark.

Apple ruller iOS 18.2 ud til iPhones med mere Apple Intelligence

Udrulningen af iOS 18.2 er i gang, og Apple bringer endelig anden bølge af Apple Intelligence-funktioner til kompatible iPhones, iPads og Mac-computere.

Det indebærer flere store nyheder, heriblandt det nye Visual Intelligence-værktøj. iOS 18.2 opdtaeringen bringer dog desværre ikke Apple Intelligence til Danmark, som vi stadig må vente tålmodigt på.

Se også: Test af nyeste iPhones

iOS 18.2 er også en vigtig opdatering for os i Danmark

Apple Intelligence er uden tvivl det helt store trækplaster, men er kun kompatibelt med iPhone 15 Pro og Pro Max og iPhone 16-serien af telefoner, og endnu ikke i Danmark.

Det betyder ikke, at iOS 18.2 ikke er en vigtig opgradering for alle Apple-brugere – også for os i Danmark.

Andre nyheder der er værd at bemærke, omfatter en opdatering til “Find”, der giver dig mulighed for at dele AirTag-placeringer med betroede venner eller muligheden for at se videoer i fuld skærm i Fotos-app’en som også er blevet redesignet.

Se også: Apples største AI-nyheder kommer snart

De bedste nye Apple Intelligence-funktioner

Apple Intelligence er Apples pakke af AI-funktioner, som vil berøre næsten alle områder af din iPhone. Her er nogle af de bedste nye funktioner, som du får lyst til at prøve, så snart du har opdateret.

  • Image Playground: Apples nye AI-billedgenerator, som lader dig forvandle en beskrivelse eller en person til et billede med sjove stilindstillinger.
  • Genmoji: Med Genmoji kan du skabe dine egne emojis ved hjælp af inputs fra tastaturet.
  • Skriveværktøjer Beskriv din ændring. Med den nye funktion kan du beskrive en specifik ændring, du vil foretage i din tekst, f.eks. tilføje mere dynamiske ord til et CV.
  • Visual intelligence: Hjælper brugerne med at lære om objekter og steder med det samme takket være den nye kamerakontrol på iPhone 16-serien. Tænk på det som Google Lens på steroider.
  • Integration af ChatGPT: Siri kan benytte sig af ChatGPT  til at besvare spørgsmål og anmodninger. Og man kan som bruger bede ChatGPT om hjælp til at skrive originalt indhold i Writing Tools samt generere billeder.
  • Image Wand: Forvandler en grov skitse til et poleret billede, der supplerer brugerens noter. Fungerer med Apple Pencil på iPad.
  • Layered Recording: Layered Recording er en opdatering til Memo-appen på iPhone 16 Pro-serien. Denne funktion giver brugerne mulighed for at lægge en sangstemme ovenpå en eksisterende instrumentaloptagelse – uden at de skal bruge hovedtelefoner.
    Entertaineren Michael Bublé, countrystjernen Carly Pearce og pladeproduceren Greg Wells – har sammen skabt deres nye nummer “Maybe This Christmas” ved hjælp af Memoer på iPhone 16 Pro

Se også: Apples nye 5G-modem klarer sig dårligt i test

Ikke alle funktioner er klar i Danmark endnu

Det er dog desværre ikke alle funktioner, som er tilgængelige i Danmark endnu.

Apple Intelligence kommer nemlig først til Danmark og andre EU-lande til April 2025 og selv der, vil du være nødt til at indstille dit sprog til engelsk.

Apple Intelligence med understøttelse af dansk sprog har fortsat lange udsigter, da det først forventes at ske tidligst i 2026.

Se også: Disse Apple-nyheder kommer i foråret 2025

Perspektivering

Du behøver ikke investere i en af de nye iPhone 16-modeller, for at få Apple Intelligence på din iPhone – faktisk mener vi, at du bør undgå at købe en iPhone 16. Når der kommer nye iPhones på markedet, er den største nyhed nemlig, at sidst års modeller bliver billigere.

Du kan derfor med fordel kigge efter en iPhone 15 Pro eller iPhone 15 Pro Max i stedet. Dog findes der også andre mobiltelefoner med indbyggede AI-funktioner, heriblandt Google Pixel-telefoner og Samsung Galaxy-telefoner.

Se også: De absolut bedste iPhones