Ny computer gør BMWs elbiler 25 % mere effektive
BMW har løftet sløret for bilcomputeren bag deres næste generation af elbiler, kaldet Neue Klasse.
Den nye computer øger ydeevnen med 10 gange, giver elbiler op til 25 % højere effektivitet og trækker et helt nyt infotainmentsystem.
Se også: Se alle elbiler fra BMW her
“Heart of Joy” er BMWs ny bilcomputer
Den nye computer, der introduceres i BMWs kommende elbiler i 2025, har fået navnet “Heart of Joy”. Det er en stor forbedring i forhold til tidligere, fortæller BMW i en pressemeddelelse.
Den nye computer styrer mange funktioner i bilen, heriblandt drivlinje, bremser, opladning, regenerering, underlæggende styrefunktioner og ikke mindst BMWs nye infotainmentskærm og software.
Ifølge BMW vil den nye computer blandt andet kunne give bedre køreegenskaber, men dertil også øge sikkerheden. Det er muligt, da den er hele 10 gange hurtigere end den computer, der sidder i forgængerne.
Det betyder, at den meget hurtigere kan reagere og tilpasse sig. Den nye computer vil angiveligt også kunne udnytte potentialet i kraftige elmotorer, hvilket ikke har været muligt tidligere.
Ikke mindst gør den nye computer også BMWs nye elbiler mere effektive – faktisk helt op til 25 %, oplyser den tyske bilproducent. Det skyldes blandt andet, at den mere effektivt kan udnytte regenerativ opbremsning.
I samme omgang har BMW vist en prototype af en elbil frem, hvor de nye systemer testes inden lancering.
Lanceres i år med nye BMW iX3 og i3
Den nye bilcomputer og det infotainmentsystem fra BMW forventes lanceret senere i år, når sløret for den nye SUV iX3 og sedan i3 lanceres.
Se også: Se bedømmelser, priser og bestil prøvetur i nyeste elbiler
Perspektivering
Udviklingen af teknologi i elbiler går hurtigt, og det kan for mange være svært at følge med. Derfor anbefaler vi leasing, da i her slipper du for bekymringer om gensalgsværdi, batterislitage og teknologiudvikling. Samtidig er service og vedligeholdelse ofte inkluderet, hvilket gør overgangen til elbil enklere og mere tryg.
Du kan læse om mange af de nye spændende teknologier i elbiler her.
Se også: De billigste elbiler på vejene i Danmark
Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
Test og anmeldelser af nyeste elbiler
Nyt om kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027